Chaufføren er den eneste, der har papirerne i orden. Han er menneskesmugler, og hans passagerer er illegale flygtninge på vej ind i Danmark i ly af natten.
Episoden, som udspillede sig natten til onsdag i sidste uge, er bare ét af flere nylige eksempler på det pludseligt stigende antal menneskesmuglingssager, der lige nu mærkes ved de danske grænseovergange i Sønderjylland og ved færgeruterne på Lolland og Falster.
Mindst 16 menneskesmuglere er blevet anholdt i Danmark den seneste måneds tid. Og af de 78 syriske flygtninge, som Syd- og Sønderjyllands Politi har tilbageholdt i år, er hele 61 blevet taget alene i september.
»Lige i øjeblikket er der mange flere sager end normalt. Vi plejer kun sporadisk at se syrere i vores kontroller, men i september er der sket en eksplosion i sagerne om menneskesmugling,« siger politikommissær Mikael Knudsen, som er operativ leder af Udlændingekontrolafdelingen i Padborg.
Vurderingen er, at mange af syrerne sandsynligvis er på vej videre til Sverige, hvor de er sikre på at få asyl. Så langt nåede Opel Zafiraen med den syriske børnefamilie dog ikke. Kort efter at chaufføren havde krydset grænsen ved Padborg, blev bilen vinket ind til siden af en dansk politipatrulje, som tilfældigvis fattede mistanke. Familien blev taget med på stationen, og chaufføren blev varetægtsfængslet i fire uger sigtet for menneskesmugling.
Sådan foregår det helt rutinemæssigt i grænseregionen for tiden, fortæller Mikael Knudsen. Så sent som mandag blev en libanesisk statsborger bosiddende i Tyskland fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg og varetægtsfængslet i fire uger for at have smuglet fire syrere over grænsen. Fredag skal to andre sager for retten, og på mandag står yderligere fire mænd tiltalt for ulovlig indsmugling af i alt 21 syrere, viser en optælling, som Berlingske Research har foretaget.
Det er nærliggende at tro, at det kun er de velhavende syrere, som har råd til at betale de risikovillige menneskesmuglere, men det er ikke nødvendigvis korrekt, forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen, som er forskningschef hos Dansk Institut for Menneskerettigheder.
»Situationen i Syrien er så desperat, at folk vil gøre næsten hvad som helst for at komme ud. Ofte låner de pengene til turen i deres netværk i Syrien eller nabolandene og kommer til at stå i gæld i mange år,« siger han.
Spørger man politiet, er der ingen tvivl om, at organiserede smuglernetværk står bag den illegale menneskestrøm. Og selv om der rutinemæssigt foretages stikprøvekontroller af køretøjer og tog fra Tyskland, lykkes det formentlig kun at standse en brøkdel af smuglerne, erkender Mikael Knudsen fra Udlændingekontrolafdelingen i Padborg.
»Vi kan ikke vide, hvor mange der kommer ind, uden at vi opdager det, men vi gør, hvad vi kan med de kontrolmuligheder, vi nu har,« siger han og henviser til Schengen-samarbejdet om fri passage over EUs indre grænser.
I øjeblikket får næsten alle syriske flygtninge asyl i Danmark, fordi de har et berettiget krav på beskyttelse, og det er da heller ikke flygtningen, politiet jagter, men derimod menneskesmuglerne og deres bagmænd, understreger Mikael Knudsen.
Thomas Gammeltoft-Hansen supplerer:
»Man skal huske på, at det er en flygtnings ret ulovligt at krydse en grænse for at søge asyl. Asylansøgerne skal ikke straffes,« siger han.
I Syrien har den blodige konflikt nu raset i mere end to et halvt år. Lige så længe har Syriens nabolande skullet håndtere et voldsomt stigende flygtningepres, som ikke er set mage siden folkedrabet i Rwanda i 1994. I øjeblikket har FN registreret flere end 2,1 millioner syrere i Libanon, Egypten, Jordan, Irak og Tyrkiet. Alene Libanon, et land på størrelse med Fyn og Sjælland tilsammen, huser 788.000 fordrevne syrere. Og nu er flygtningekrisen begyndt at kunne mærkes i Europa.
På den græske ø Lesbos skyller ligene af syriske bådflygtninge med jævne mellemrum op på strandene. Øens beliggenhed tæt ved den tyrkiske kyst gør den til en af syrernes foretrukne søveje ind i EU og Schengen-landene. Andre syrere drukner længere ude i Det Ægæiske Hav, i Middelhavet, ligesom de 302 afrikanske bådflygtninge ved Lampedusa, eller i forsøget på at krydse Evros-floden, som udgør landegrænsen mellem Grækenland og Tyrkiet.
For nogle lykkes det at tage søvejen helt til Malta, Italien og sågar Frankrig og Spanien, beskrev EUs Center for migrationspolitik sidste år i en rapport om flygtningestrømmene. Og ifølge en optælling, som FN offentliggjorde i september, er trafikken kun taget til i styrke siden da:
Hele 66 procent af de mindst 4.600 syriske bådflygtninge, som er ankommet til Italien i år – de fleste af dem børnefamilier, som var stævnet ud fra egyptiske havne – ankom alene i august måned.
På land tager næsten alle flygtningeruterne udgangspunkt i Tyrkiet, hvor syrere ikke behøver indrejsevisum. Derfra går turen ind i EU via Bulgarien eller Grækenland, som begge er hårdt presset af de enorme flygtningestrømme – ikke bare fra Syrien, men hele Mellemøsten.
Der er flere eksempler på, at græsk politi giver flygtningene en yderst brutal velkomst eller sågar sender dem tilbage, hvor de kom fra. Og på grund af det sammenbrudte asylsystem, har EU nu set sig nødsaget til at sætte det fælleseuropæiske grænseagentur, Frontex, til for at assistere med grænsekontrollen og håndteringen af masseindvandringen. Det har resulteret i, at endnu flere flygtninge presses sydover til Nordafrika og de farlige bådruter over Middelhavet.
Til trods for Grækenlands styrkede grænsebevogtning lykkes det stadig mange flygtninge at finde vej til Athen eller Thessaloniki og derfra videre nordvestpå gennem Italien – typisk med Frankrig, Tyskland eller Skandinavien som fikspunkter. Som Thomas Gammeltoft-Hansen eksemplificerer:
»Flygtningene benytter sig i virkeligheden af de samme ruter, som danske turister bruger, når de kører sydover på ferie«.
Det er disse flygtninge, som nu betaler menneskesmuglere for at blive fragtet illegalt ind i Danmark. Priserne kan ifølge Berlingskes oplysninger svinge fra omkring 1.000 kroner til langt over 30.000 kroner afhængig af, hvor lang og veltilrettelagt turen er, og om der for eksempe er lavet falske pas og købt flybilletter. Men det er småt med håndfast viden på området.
Det står dog klart, at Danmark i et vist omfang er transitland til Sverige. Gennem årene har Sverige fået et godt ry blandt flygtninge, og det har en selvforstærkende effekt på tilstrømningen, forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen:
»Fra interviewundersøgelser med flygtninge ved vi, at de mest afgørende faktorer for at vælge et land er personligt netværk, familie og venner i landet. Historier om et godt asylsystem og mulighed for at finde arbejde spiller også ind. Og vi ved, at når mange flygtninge søger til et bestemt land, søger deres familie og netværk ofte dertil senere,« siger han til Berlingske.
Sidst i august standsede svensk politi en hel bus fuld af syriske flygtninge ved Øresundsbroen. Nogle uger senere anholdt tysk politi en svenskboende menneskesmugler og 15 syriske flygtninge – mænd, kvinder og børn <saxo:ch value="226 128 147"/> på vej fra Paris mod København. Og få dage senere standsede selvsamme grænsepoliti en hel dobbeltdækkerbus med 85 syrere med kurs mod Skandinavien.
Smuglerne benytter sig ikke kun af den dansk-tyske landegrænse. Også færgeruterne til Rødby og Gedser er en yndet vej ind i Danmark og videre mod Sverige. Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis Udlændingekontrolafdeling (UKA) er der aktuelt seks sager, hvor en menneskesmugler er blevet anholdt med syriske flygtninge i bilen, og der kommer løbende flere til, fortæller vagthavende i UKA, Jørgen Trap.
»Det er hovedsageligt syrere, vi tager i øjeblikket. De bliver kørt ind i landet i minibusser eller personbiler. Mange af dem er formentlig flygtet fra Syrien før borgerkrigen for alvor brød ud og har opholdt sig illegalt i Europa siden da,« siger han.
Som så ofte med organiseret kriminalitet bliver de egentlige bagmænd sjældent anholdt.
De lader i stedet de hyrede chauffører – typisk EU-borgere med papirerne i orden – tage skraldet og afsone straffen.
»Sluserne«, som chaufførerne kaldes, bliver sigtet for menneskesmugling og varetægtsfængslet, men ofte har anklagemyndigheden svært ved at bevise, at smuglerne rent faktisk har tjent penge på de ulovlige rejser. Når sagerne endelig kommer for retten, ender de fleste tiltaler med straffe på mellem 30 dage og tre måneders fængsel og et forbud mod at rejse ind i Danmark, fortæller Skipper Falsled, som er advokaturchef for organiseret kriminalitet ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi:
»En af vores udfordringer er, at flygtningene sjældent vil sige noget om betalingen. Eller også har de på forhånd afstemt deres forklaring med smugleren. Så kan chaufføren finde på at forklare, at han har mødt syrerne helt tilfældigt på en tankstation i Tyskland og har tilbudt at give dem et lift. Han troede selvfølgelig, at de havde indrejsepapirerne i orden og anede ikke, at de var illegale. Det er svære sager at komme til bunds i,« siger han.
Historien om den syriske flygtningefamilie i Opel Zafiraen er endnu ikke skrevet færdig. Helt rutinemæssigt blev forældreparret og deres seks børn sendt til nærmere undersøgelse i Sandholmlejren ved Birkerød. De har gode chancer for at opnå beskyttelse i Danmark, men viser det sig, at de allerede er registreret som asylansøgere i et andet europæisk land, bliver de sendt tilbage dertil.
Den lange rejse er ikke nødvendigvis slut.
