Folketinget indfører nye topdueller

28/05/2013 07:10

BNB

Nyheder
Folketingets Præsidium er efter avisens oplysninger blevet enige om at indføre en helt ny debatform, hvor oppositionens partiledere hver anden tirsdag skal i krydsild med statsministeren i folkestyrets fineste debatarena. Partilederdebatterne bliver et fast element i Folketingets kalender og får premiere tirsdag 8. oktober. Idéen er inspireret af debatterne i det britiske underhus, hvor premierminister David Cameron og oppositionens leder, Ed Miliband, hver uge mødes til en særdeles levende og TV-transmitteret debat foran resten af underhusets medlemmer. »Jeg har et ønske om at tilnærme os noget, som kan blive lige så interessant som spørgetiden til premierministeren i det britiske underhus og drømmer om, at det kan føre til en mere principiel og livlig diskussion,« siger Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S). Der bliver ikke åbnet for samme grad af hujen og buhen som i det britiske underhus, men Lykketoft håber, at den nye debatinstitution vil tiltrække flere tilhørere, TV-seere og folketingsmedlemmer til debatterne i folketingssalen. »De må ikke råbe og skrige ligesom i Storbritannien, men de kan da i hvert fald ryste på hovedet eller nikke, så vi kan få det til at blive en begivenhed,« siger Mogens Lykketoft. Folketingets Præsidium har gennem en årrække forhandlet om den nye debatform bag lukkede døre. Så sent som i efteråret afviste Venstre og Lars Løkke Rasmussen (V) forslaget, hvis det ikke blev tilladt, at partilederne kunne stille med en afløser. Men alle folketingets fem største partier støtter nu en model, hvor partierne er forpligtet til at stille med partilederen. Til gengæld bliver spørgetiden ikke helt lige fordelt. Ifølge planen får Venstres formand, hvad der svarer til et kvarters spørgetid til statsministeren, mens de øvrige partiledere må nøjes med cirka otte minutter. Det mener Dansk Folkepartis medlem af præsidiet, Pia Kjærsgaard (DF), ikke er fair, men hun accepterer modellen. »Nu er det skruet sammen på den måde, så jeg vil ikke komme med indvendinger i forhold til det. Det er det, der kan opnås enighed om,« siger Pia Kjærsgaard. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen, men Venstres præsidiemedlem, Bertel Haarder (V), glæder sig over forsøget på at revitalisere debatterne. »Det bunder i et ægte og dybfølt ønske i præsidiet om at få en bedre politisk debat. I dag oplever vi meget sjældent en direkte dialog mellem statsministeren, oppositionslederen og de andre partiledere i folketingssalen,« siger Bertel Haarder. De nye debatter bliver indført i erkendelse af, at meget få danskere interesserer sig for de verbale slagvekslinger i folketingssalen, og at medierne de seneste årtier har vendt opmærksomheden mod sager, konflikter og debatter, som foregår uden for salen. Af samme grund skal det ifølge professor i statskundskab Christoffer Green-Pedersen fra Aarhus Universitet også ses som et forsøg på at udfordre mediernes serveret som dagsordensætter. »Jeg tror, at der er et ønske fra politikerne om i højere grad at kunne kontrollere debatterne selv. Meget af det foregår i medierne med journalisterne som mellemled. Den nye debatinstitution vil give politikerne et forum, som de har skarpere kontrol over,« siger professoren. Han mener samtidig, at partilederne nu får sværere ved at gemme sig i aktuelle politiske debatter. »Det vil gøre det lidt sværere for oppositionens leder at gemme sig. Omvendt vil statsministeren udsætte sig selv for flere angreb. Det er lidt at gamble,« siger han. Venstres Bertel Haarder afviser dog, at Løkke har forsøgt at gemme sig. »Han kommer til mange gruppemøder og har også masser af møder på sit kontor. Men han har et formandsengagement i Korea (Global Green Growth Institute, red.), som af og til kræver, at han tager på rejse, men det vil ikke forhindre ham i at komme i spørgetiden, for nu ved han i lang tid i forvejen, hvornår han skal møde statsministeren,« siger Bertel Haarder.

Mest læste i dag

Folketingets Præsidium er efter avisens oplysninger blevet enige om at indføre en helt ny debatform, hvor oppositionens partiledere hver anden tirsdag skal i krydsild med statsministeren i folkestyrets fineste debatarena. Partilederdebatterne bliver et fast element i Folketingets kalender og får premiere tirsdag 8. oktober.

Idéen er inspireret af debatterne i det britiske underhus, hvor premierminister David Cameron og oppositionens leder, Ed Miliband, hver uge mødes til en særdeles levende og TV-transmitteret debat foran resten af underhusets medlemmer.

»Jeg har et ønske om at tilnærme os noget, som kan blive lige så interessant som spørgetiden til premierministeren i det britiske underhus og drømmer om, at det kan føre til en mere principiel og livlig diskussion,« siger Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S).

Der bliver ikke åbnet for samme grad af hujen og buhen som i det britiske underhus, men Lykketoft håber, at den nye debatinstitution vil tiltrække flere tilhørere, TV-seere og folketingsmedlemmer til debatterne i folketingssalen.

»De må ikke råbe og skrige ligesom i Storbritannien, men de kan da i hvert fald ryste på hovedet eller nikke, så vi kan få det til at blive en begivenhed,« siger Mogens Lykketoft.

Folketingets Præsidium har gennem en årrække forhandlet om den nye debatform bag lukkede døre. Så sent som i efteråret afviste Venstre og Lars Løkke Rasmussen (V) forslaget, hvis det ikke blev tilladt, at partilederne kunne stille med en afløser. Men alle folketingets fem største partier støtter nu en model, hvor partierne er forpligtet til at stille med partilederen.

Til gengæld bliver spørgetiden ikke helt lige fordelt. Ifølge planen får Venstres formand, hvad der svarer til et kvarters spørgetid til statsministeren, mens de øvrige partiledere må nøjes med cirka otte minutter. Det mener Dansk Folkepartis medlem af præsidiet, Pia Kjærsgaard (DF), ikke er fair, men hun accepterer modellen.

»Nu er det skruet sammen på den måde, så jeg vil ikke komme med indvendinger i forhold til det. Det er det, der kan opnås enighed om,« siger Pia Kjærsgaard.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen, men Venstres præsidiemedlem, Bertel Haarder (V), glæder sig over forsøget på at revitalisere debatterne.

»Det bunder i et ægte og dybfølt ønske i præsidiet om at få en bedre politisk debat. I dag oplever vi meget sjældent en direkte dialog mellem statsministeren, oppositionslederen og de andre partiledere i folketingssalen,« siger Bertel Haarder.

De nye debatter bliver indført i erkendelse af, at meget få danskere interesserer sig for de verbale slagvekslinger i folketingssalen, og at medierne de seneste årtier har vendt opmærksomheden mod sager, konflikter og debatter, som foregår uden for salen.

Af samme grund skal det ifølge professor i statskundskab Christoffer Green-Pedersen fra Aarhus Universitet også ses som et forsøg på at udfordre mediernes serveret som dagsordensætter.

»Jeg tror, at der er et ønske fra politikerne om i højere grad at kunne kontrollere debatterne selv. Meget af det foregår i medierne med journalisterne som mellemled. Den nye debatinstitution vil give politikerne et forum, som de har skarpere kontrol over,« siger professoren.

Han mener samtidig, at partilederne nu får sværere ved at gemme sig i aktuelle politiske debatter.

»Det vil gøre det lidt sværere for oppositionens leder at gemme sig. Omvendt vil statsministeren udsætte sig selv for flere angreb. Det er lidt at gamble,« siger han.

Venstres Bertel Haarder afviser dog, at Løkke har forsøgt at gemme sig.

»Han kommer til mange gruppemøder og har også masser af møder på sit kontor. Men han har et formandsengagement i Korea (Global Green Growth Institute, red.), som af og til kræver, at han tager på rejse, men det vil ikke forhindre ham i at komme i spørgetiden, for nu ved han i lang tid i forvejen, hvornår han skal møde statsministeren,« siger Bertel Haarder.