Lederne i folkeskolen har brug for flere penge, så de kan give lærerne mere tid til at forberede undervisningen.
Det mener landsorganisationen Skole og Forældre, der repræsenterer skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, efter at over 200 skoleledere beretter om mindre forberedelsestid på grund af nye arbejdstidsregler ifølge en rundspørge af Politiken.
- Vi har brug for, at de ansvarlige politikere, altså skoleejerne, tager problemerne alvorligt, så der er de nødvendige ressourcer til at få kørt skolereformen ind, så den kommer til at fungere, siger formand for forældrene, Mette With Hagensen, til Ritzau.
Der hvor skolelederne oplever mindre forberedelse siger tre ud af fire, at den mindre forberedelsestid "i høj grad" eller "i nogen grad" har negative konsekvenser for undervisningen. Det oplever de også i skolebestyrelserne, vurderer forældreformanden.
- Der er ikke lige så mange afleveringer nu, fordi der ikke er tiden til at rette dem længere. Det er de meldinger, som jeg får, når jeg er ude og snakke med skolebestyrelser, siger Mette With Hagensen, som ikke har set statistik for antal afleveringer.
Forældreorganisationen mener ikke, at problemet er den nye reform af folkeskolen. Problemet er derimod nye regler for lærernes arbejdstid. Derfor må kommunerne til lommerne ifølge lærerne.
- Det har intet med reformen af folkeskolen at gøre, det har alt med lærernes arbejdstid at gøre, siger Mette With Hagensen.
- Skolelederne er jo underlagt de kommunale rammer, så der er meget lidt råderum over den forberedelsestid, som de har fået stillet til rådighed, lyder det.
Lederne i folkeskolen kan bestemme over, hvordan lærerne bruger arbejdstiden, men retten er en illusion på grund af en stram økonomi ifølge ledernes formand Claus Hjortdal.
De nye arbejdstidsregler betyder, at lærerne i snit skal undervise to klokketimer mere om ugen, og at de som udgangspunkt skal være på skolen i arbejdstiden.
Det er uvist, hvor meget mindre forberedelse den gennemsnitlige lærer har fået.
/ritzau/
