Forsker: Kommuner er på krigsstien

Er du lærer eller social- og sundhedshjælper, må du efter alt at dømme forberede dig på skrappere arbejdsvilkår i fremtiden.

Ved torsdagens præsentation af krav til overenskomsterne sprang Kommunernes Landsforening, KL, ud med vaskeægte arbejdsgiverretorik over for de 507.000 ansatte i kommunerne, skriver Information.

- Det er nogle krav og en retorik, som vi ikke har set tidligere, vurderer arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

- Den har fået fuld skrue, kan man sige. KL træder i karakter som arbejdsgiver og fremhæver nogle meget traditionelle arbejdsgiverdyder- og værdier, tilføjer han.

Flemming Ibsen konstaterer, at de skrappe krav "afspejler en magtposition under krisen, som KL ikke har haft tidligere".

Det gennemgående omkvæd i kommunernes krav er, at effektiviteten og produktiviteten skal øges, ledelsesretten udvides og arbejdsudbuddet stige.

KL ønsker at forny overenskomsterne og aftalerne for at sikre, at den kommunale lønudvikling er "i balance" med lønudviklingen på det private arbejdsmarked, skriver Information.

Da lønnen er vokset hurtigere i den kommunale sektor end i den private sektor, betyder det, at der er "meget beskedne" lønstigninger i sigte for kommunalt ansatte, lyder det.

KL lægger også op til et opgør med en hellig ko på det danske arbejdsmarked - beskyttelsen af tillidsrepræsentanterne:

- KL mener, at omfanget af beskyttede medarbejdere i kommunerne langt overstiger de tillidsvalgtes reelle behov for beskyttelse og medarbejdernes behov for repræsentation, hedder det i udspillet.

Det lægger op til, at "omfanget af beskyttede medarbejdere reduceres" og "niveauet for godtgørelser til tillidsrepræsentanter ved uansøgt afsked nedsættes".

KL vil også "tilpasse" ordningen med seniorjob til tilbagetrækningsreformen og flytte aldersgrænsen for seniordage, skriver Information.

Fredag mødes kommunernes forhandlere med formanden for KTO-fællesskabet, Anders Bondo Christensen, og FOA-formand Dennis Kristensen til det første møde i et langstrakt forhandlingsforløb, der først for alvor begynder til januar.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip