Procedurefejl og sløset efterforskning.
Forsvareren af den 22-årige pædagogstuderende, som er anklaget for at have forgrebet sig på børn i den børnehave, hvor han er i praktik, ser sagen som justitsmord.
Det skriver dr.dk.
Jane Fischer-Byrialsen, som er danskerens forsvarer, har påpeget en stribe procedurefejl, falske anklager og ufine metoder fra det amerikanske politis side.
Læs også: Dansker sigtet for overgreb mod børn i New York bliver truet af medfanger
Derudover er det danske konsulat i New York gået ind i sagen.
Generalkonsul Jarl Frijs-Madsen siger til dr, at den 22-årige ikke er blevet ordentligt oplyst om sine rettigheder.
Noget tyder nemlig på, at han ikke har fået at vide, at han har ret til konsulatets hjælp.