Forvirret Gaga i Danmark: Er det Frankrig?

Skrevet af admin

09/07/2015

Dagens topnyheder

Onsdag aften spillede verdensstjernerne Lady Gaga og Tony Bennett deres fælleskoncert i Tivoli i hjertet af København.

Den 29-årige spektakulære popsangerinde og den 88-årige legendariske crooner fortolkede jazzklassikere og amerikanske sangskatte fra deres album "Cheek to Cheek".

Men trods de meget få og eksklusive koncerter havde den amerikanskfødte superstjerne alligevel svært ved geografien, indrømmer hun på Instagram.

- Umuligt ikke at føle sig som en spade efter jeg snakkede med min manicure-dame på fransk, men vi er ikke længere i Frankrig! "Vi er i København, Gaga". Doh, skriver sangerinden til et billede, hvor hun pinagtig har hånden for øjnene, mens manicure-damen storsmiler til kameraet.

Koncerten blev overværet af flere danske kendisser, som var begejstrede over den dynamiske duo på Instagram. Blandt andet takkede den danske popdronning Medina for musikken.

- Tak for en fantastisk aften, Lady Gaga & Tony Bennett, lød reaktionen fra den 32-årige hitmager, mens tv-værten Louise Wolff også roste koncertens coolness:

- Seje typer - bad boy Bennett og Gaga, skrev den nye "Go' Morgen Danmark"-vært.

Også Wolffs TV2-kollega, Sarah Grünewald, var ellevild med den dynamiske duo.

- Jeg er Tony-bage i byen! Det er ret Gaga'et efter en tur på landet, men hvor er det fedt! Græder på min mors skulder - hun har lært mig at danse, før at jeg kunne gå - og synge med på jazz, før at jeg kunne tale!, jublede "Vild med dans"-værten efterfulgt af hjertesymboler.

Se Gagas billede her: https://instagram.com/p/44se4gpFNQ/?taken-by=ladygaga

Og Medinas: https://instagram.com/p/45A7hVy7De/?taken-by=officialmedinamusic

Og Wolffs: https://instagram.com/p/44-Y-4ROcX/?taken-by=louisewolffs

Og Grünewalds: https://instagram.com/p/4451TpLV4f/?taken-by=sarahgrunewaldcph

/ritzau/FOKUS