Frank Arnesen bliver sportsdirektør i græsk storklub

Skrevet af admin

27/05/2015

Dagens topnyheder

Den tidligere landsholdsspiller Frank Arnesen skal i de kommende tre år være sportsdirektør i den græske fodboldklub Paok Saloniki.

Det meddeler klubben på sin hjemmeside onsdag eftermiddag.

Dermed er Arnesen tilbage på den professionelle fodboldscene, hvor han tidligere har haft en tilsvarende rolle i nogle af Europas største klubber.

Paok endte på tredjepladsen i den bedste græske fodboldrække i den netop overståede sæson. Dermed er klubben kvalificeret til Europa League-gruppespillet efter sommerferien.

/ritzau/