Fredag er skæbnedag for Berlusconi

Den 77-årige Berlusconi har ifølge Reuters sagt, at der er tale om en »gennemtænkt plan for at fjerne lederen af centrum-højre«, og at »det er en politisk afgørelse, der ikke er baseret på noget som helst«.

Hvis det ender med, at senatsudvalget dømmer Berlusconi ude, skal hele senatet tage stilling til, om man vil følge indstillingen.

Fredagens afgørelse kommer oven på en uge, der har givet Berlusconi store ridser i lakken.

Lørdag trak han sine ministre ud af regeringen, men flere af Berlusconis partifæller lod forstå, at de var uenige og agtede at stemme for den siddende regering med premierminister Enrico Letta i spidsen.

Det endte med, at Berlusconi selv bakkede op om regeringen ved en tillidsafstemning senere på ugen.

Det ses ifølge politiske iagttagere som tydeligt tegn på, at Berlusconi er svækket og taber opbakning i sit parti, Frihedspartiet.

Hvis senatet ender med at smide Berlusconi ud, mister han sin politiske immunitet. Det kan få betydning for afsoning af eventuel straf i en række retssager, herunder en anklage om køb af sex hos en mindreårig pige og en anklage om magtmisbrug.

Senatsudvalget træder sammen fredag klokken 9.30 for at tage stilling til Berlusconis politiske fremtid. Udvalget ventes at træffe en afgørelse i løbet af dagen.

BNB/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip