Er der noget, som har givet økonomer og politikere hovedbrud, er det blandt andet det såkaldte hængekøjeproblem.
Spørgsmålet bliver et af omdrejningspunkterne, når regeringen til efteråret fremlægger sin 2025-plan.
Der kan dog være hjælp at hente.
I dag står pensionsalderen til at blive hævet til 68 år i 2030, men fremrykkes det med fem år, vil det fjerne hængekøjeproblemet.
Det fremgår af et svar til Folketingets Finansudvalg fra Finansministeriet, at det vil få en gavnlig effekt på beskæftigelsen.
Begrebet har fået sit navn efter formen på den graf, der viser udviklingen i de offentlige finanser efter 2020. Her frygtes en periode med underskud på den offentlige saldo, hvorefter det vil rette sig ud.
På grafer giver det en bue, som ligner en hængekøje, fordi små generationer afløser store generationer på arbejdsmarkedet i årene fra omkring 2020 til omkring 2040.
Men en fremrykkelse af pensionsalderen på 68 år vil samtidig øge beskæftigelsen markant og udjævne hængekøjen.
Hvis det sker, "vil der i alle årene 2026-2055 være en hel fødselsårgang mere under folkepensionsalderen i forhold til de gældende regler og en halv fødselsårgang mere i de efterfølgende år."
- Der vil være en større andel af disse, der vil indgå i arbejdsstyrken, end hvis de havde ret til folkepension. Dermed øges beskæftigelsen af den højere pensionsalder, skriver finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i svaret.
Spørgsmålene til finansministeren er stillet af finansordfører Martin Lidegaard (R).
- Det er uomgængeligt, at vi kommer til at kigge på danskernes pensionsalder, når vi skal løse hængekøjeproblematikken. Det står krystalklart efter de svar, vi har fået fra Claus Hjort.
- Det kan gøres på forskellige måder. Det er selvfølgelig vigtigt, at det er dem, der kan, som bliver på arbejdsmarkedet. Til gengæld lever vi også længere, siger Martin Lidegaard.
Dermed er der et stort potentiale i at fremrykke forhøjelsen af pensionsalderen fra 67 år til 68 år fra 2030 til 2026, mener Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.
- Hvis det sker, skal efterlønsalderen øges yderligeres fra 2022, så man ikke får ekstra år på efterløn. Fremrykningen vil indebære, at beskæftigelsen i 2026 øges med 23.000 personer og med 42.000 personer i 2034, siger Mads Lundby Hansen i en skriftlig kommentar.
/ritzau/
