Kun ni procent af skolerne overvejer at indføre heldagsskole, mens 54 procent siger nej. Resten af skolerne er i tvivl eller er i forvejen heldagsskoler. For de fleste friskoler gælder det dog, at de - selv om de afviser heldagsskolen - i forvejen har flere timer end folkeskolerne, siger Ebbe Liliendal, der er formand for Dansk Friskoleforening.
»Jeg vil skyde på, at tæt på 75-80 procent af vores skoler i forvejen ligger på eller over det vejledende timetal, mens mange af folkeskolerne ligger nede omkring minimumstimetallet,« siger han.
Men det bliver også svært for friskolerne at indføre flere timer ved at sætte lærerne til at undervise mere, end de gør i dag. I modsætning til folkeskolerne vil det nemlig komme til at koste for friskolerne.
»Vi har fået samme arbejdstidsaftale som folkeskolerne, men vi har ikke samme lønaftale. Hos os får lærerne et højere undervisningstillæg, jo flere timer de arbejder. På en række skoler vil lønaftalen derfor blive en helt del dyrere. Det er en aftale, som vi slet ikke har haft indflydelse på, så det vil vi tage med til finanslovforhandlingerne,« siger Ebbe Liliendal.
Regeringen forhandler i øjeblikket med de borgerlige partier om en ny skolereform. Regeringens ønske er at indføre en længere skoledag, hvor de ekstra faglige timer blødes op med aktivitetstimer, hvor eleverne får motion og bevægelse og får mulighed for at kombinere praktiske øvelser med teoretiske. Modstanden mod aktivitetstimerne er dog så stor i den borgerlige lejr, at forslaget efter Berlingskes oplysninger ikke vil blive til noget i den oprindelige form.
Der er derimod opbakning til flere faglige timer, herunder engelsk fra 1. klasse, i den borgerlige lejr. Også her er friskolerne dog på forkant, viser undersøgelsen fra Dansk Friskoleforening. 53 procent af skolerne har engelsk før 3. klasse, og 44 procent af skolerne påbegynder tysk i 6. klasse. Desuden har seks procent af skolerne tysk fra skolestart.
Friskoleforeningens undersøgelse er gennemført i januar, og billedet kan godt forrykke sig, når en politisk aftale ligger klar, påpeger Ebbe Liliendal.
»Hvis folkeskolereformen ender med, at skolerne skal indfri højere faglige mål, kan det godt være, at flere friskoler oplever, at de er nødt til at indføre flere timer for at kunne stå mål med folkeskolen. Vi arbejder på, at det ikke skal blive dyrere for familierne, for vi vil stadig gerne være et skoletilbud til den brede del af den danske befolkning,« siger Ebbe Liliendal.
I de senere år er friskolernes statstilskud blevet reduceret, og det har for 52 procent af skolerne betydet, at de har opkrævet højere forældrebetaling, viser undersøgelsen. Derudover har mange skoler færre ansatte og højere klassekvotienter som følge af det reducerede statstilskud.
