Gæsterne fik sig én på opleveren: Gruppeslagsmål i Djurs Sommerland

Skrevet af Mathias Busekist

06/07/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nogle gæster fik sig mildest talt én på opleveren.

Dagens topnyheder

I april måned kunne Djurs Sommerland åbne Dinosaurland, der mildest talt er noget ud over det sædvanlige. 

Projektet, der er Djurs Sommerlands hidtil største, måler 20.000 kvadratmeter, som er blevet udstyret med 25 naturtro dinosaurer. 

Men synet af Dinosaurland kan måske ikke måle sig med synet, der mødte de mange besøgende tirsdag aften. 

Synet medførte, at adskillige betjente måtte tilkaldes. 

Politiet modtog nemlig tirsdag klokken 19.40 en anmeldelse om, at en flok unge kvinder var kommet op at slås. 

Det oplyser Østjyllands Politi i den seneste døgnrapport.

Det bliver bekræftet, at alle fem kvinder, der er henholdsvis 16, 16, 19, 32, og 45 år, alle er blevet sigtet for at forstyrre den offentlige orden som følge af slagsmålet. 

Politiet ankom til stedet da slagsmålet var overstået, hvorfor man med det samme kunne afhøre de involverede. 

Man har dog endnu ikke fået bekræftet årsagen til slagsmålet. 

Ingen af kvinderne kom til skade ved slagsmålet.