Godt råd til pinsen: Sådan holder du liv i hjemmet

Stikker du af for at nyde livet i sommerhuset, eller tager du kæresten med på romantisk byferie, kan du nemt sikre dig, at dit hjemme ikke er helt dødt og usselt, når du igen kommer hjem. 



Goodhousekeeping.com har samlet en bunke gode fif til dig, og et af dem handler om dine sommerblomster – dine planter er nemlig en af de ting, der især kan lide under dit fravær og sommerens sol, men have-forfatter Megan Andersen-Read har et godt råd:



- Jeg genbruger glasflasker som vandings-beholdere, når jeg forlader byen. Rens dem og fyld dem med vand. Vand jorden, lav et hul på størrelse med flaskens hals, vend den om og skub den ned i jorden. Dette trick holder mine planter i live op til to uger.



Har du svært ved at holde liv i dine stueplanter? Her er 8 planter, du næsten ikke kan slå ihjel

Genbrug din frugt
Er din frugtskål fyldt med lækkerier, som du ikke kan tage med på tur, så kan du med fordel skære det op og putte det i små portions-pose og fryse det…så det ikke står og rådner, imens du er væk.

Vælger du at fryse det ned, så sørg for, at der er lidt af hvert i poserne og tag så en ud, hvis du har brug for en nem og hurtig morgenmad eventuelt dagen efter jeres weekendtur. Frugten skal bare blendes med lidt væske i en blender, og så har du en god og lækker morgenmads-smoothie.



Frys din krydderurter

Ved du, at I er væk i weekenden, og har du masser af friske urter fra ugens madlavning, så lad dem ikke gå til spilde ved at smide dem ud. Frys dem i stedet ned i en beholder til isterninger.
 
Du tager stilke af og samler en fin lille bunke, som du putter i hvert isterning-hul, fryser dem ned og så kan du tage en ud, når du mangler krydderi til din aftensmad næste gang. 



Har du ikke plads i fryseren til frugten, så bag denne frugt-tærte og tag den med på tur


En duft af kaffe
Har du nogle kaffebønner til overs, så hæld dem op i en lille krukke og sæt et vanilje-lys oveni. Tænd det, eventuelt imens du pakker til jeres tur, og dit hjem vil få en skøn duft af vaniljekaffe, fortæller livsstils-forfatter Lise Steele:

-…det dufter af en frisk kop vanilje-kaffe, selv efter lysene er slukkede.

Så i stedet for at komme hjem til en ’død indelukket bolig, vil du i stedet blive mødt af en mild kaffeduft, når I returnerer fra jeres weekend.




Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media



 

Dagens Gossip