Håndværkerne er gået fra halvfærdigt slagteri

En tvist mellem den totalentreprenør, der står for byggeriet af det nye kreaturslagteri i Holsted og Danish Crown, har nu fået en del af håndværkerne til at stoppe arbejdet. Det skriver Radio Globus.

Umiddelbart får det ingen betydning for den igangværende indkøring af slagteriet, men det betyder, at den endelige færdiggørelse af byggeriet kan trække ud.

Uenigheden mellem de to parter bunder i den plan, der ligger for den endelige færdiggørelse. På en række områder står parterne med en vidt forskellig opfattelse af, hvad der er færdigt, og hvad der ikke er. Det har medført en tvist af økonomisk karakter.

Danish Crown vil nu prøve at finde en løsning på situationen så hurtigt som muligt.

 

Dagens Gossip