Hårdkogt Hollywood-hunk græd over egen film

Han er kendt for sin kølige coolness og texanske cowboyattitude, men skuespilleren Matthew McConaughey knækkede fuldstændig sammen, da familiefølelser og filmindspilninger kom tæt på hinanden under optagelserne til sci-fi-filmen "Interstellar."

- Jeg så filmen og græd tre gange, røber den 45-årige Oscarvinder over for magasinet People.

Filmen handler om en gruppe forskere, der rejser gennem tid og rum for at redde menneskeheden ved at finde en ny beboelig planet. Men filmen handler i høj grad også om McConaugheys karakter, der kæmper for at skabe muligheden for en fremtid til sin datter, og det påvirkede familiefaren personligt under indspilningerne.

- Jeg brød sammen under nogle af optagelserne, beretter McConaughey til People og fortsætter:

- Selv hvis du er ligeglad med videnskabsaspektet i filmen eller endda kærlighedsfortællingen mellem en forælder og hans barn, så er filmen i sig selv bare så episk, mener "Dallas Buyers Club"-stjernen.

Selv føler McConaughey sig privilegeret i forhold filmens hovedperson. Han prioriterer nemlig at tage sin kone, modellen Camilla Alves, og parrets tre børn med rundt på alverdens filmset, når muligheden er der.

- Jeg er en meget heldig mand. Jeg tager min familie med mig, uanset hvor jeg arbejder henne, så min afsked til dem har heldigvis ikke været for så lang tid af gangen, siger McConaughey.

"Interstellar" har premiere i de danske biografer den 6. november.

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip