52-årige William Mattson blev i torsdags sigtet i en sag om voldtægt, efter at politiet i South Carolina blev kaldt ud til et noget voldsomt gerningssted i byen Conway.
Efter sigende fandt politiet William Mattson gennembanket. Baggrunden var, at den 52-årige kort forinden havde været i færd med at voldtage en kvinde, i dét øjeblik offerets mand kom hjem og så overfaldet.
Kvindens mand bankede dernæst først William Mattson med knytnæveslag og slæbte ham så ud på græsplænen foran huset, hvor overfaldet fortsatte.
Politiet melder, at voldtægtsmandens venstre øje var helt lukket af hævelsen fra slagene, og at der flød blod fra hans læbe og ansigt.
Politiet kalder mandens overfald for selvforsvar på offerets vegne.