Han voldtog og myrdede hendes 11 måneder gamle datter: Nu har sørgende mor en særlig bøn til retsvæsenet

Moren til en 11 måneder gammel pige, som i 1997 blev voldtaget og brutalt myrdet, har en usædvanlig forespørgsel, som handler datterens morder og voldtægtsmand.

Det skriver KFOR.

Gerningsmanden Charles Warner fik dengang, for 17 år siden, en dødsdom samt adskillige års fængsel for den mildest talt bestialske gerning mod den knap ét år gamle baby.

I Januar er det meningen, at Charles Warner skal have dødssprøjten.

Men det vil moren, Shonda Waller, ikke være med til. Hun har bedt dommeren i delstaten Oklahoma om at skåne mandens liv. Hun vil ikke se manden dø, og nu beder hun retsvæsenet om at respektere sit ønske.

- Hvis de virkelig vil ære mig, så dropper de dødsstraffen, og giver ham livstid i fængslet, uden mulighed for prøveløsladelse, siger Shonda Waller ifølge KFOR.

- Jeg kan ikke se nogen retfærdighed i bare at dømme nogen til døden. For mig er retfærdighed, at folk skal leve med, hvad de har gjort mod dig og mod din familie, og at de skal leve med det resten af livet velvidende, at de aldrig kommer på fri fod, fortsætter hun.

Anklageren i sagen mener dog bestemt ikke, at Charles Warner, som dengang efterlod den lille pige med et flækket kranie, en brækket kæbe og flere læsioner, som indikerede, at hun var blevet voldtaget og rystet, fortjener at leve.

- Hvis man skal have dødsstraf, så skal voldtægt og mord af et barn kvalificere til det, argumenterer anklageren Lou Keel.

Shonda Waller har efterfølgende meldt ud, at hun ikke har tænkt sig at være vidne, når datterens morder og voldtægtsmand bliver henrettet til januar.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip