Har du skøre negle, skal du gøre dette

Måske frygter du, at du mangler vitaminer eller mineraler, siden dine negle pure nægter at gro lange og stærke. Men det kan være noget så simpelt som hyppig håndvask og vintervejr, der er grunden til, at dine negle er skøre. Det skriver KK.no.

Se den perfekte neglepleje i seks trin på Femina.dk

– For 60-80 procent af dem som har svage negler, handler det om, at neglene er tørre, siger Tone Lise Forbergskog Bull-Nielsen, der leder Tone Lise Akademiet, til KK.no.

Smør i olie

Tone Lise anbefaler derfor, at du smører dine negle dagligt ind i en god olie. Og det behøver ikke at være den dyre slags. Faktisk er det helt fint med en olivenolie eller mandelolie. Så du behøver ikke at investere i en dyr negleolie. Og så råder hun til, at du smører neglene omkring sengetid.

- Det er rigtigt godt at have olien stående på natbordet, siger Tone Lise Forbergskog Bull-Nielsen og forklarer, at hvis du smører ved aftentid, så giver du neglene ro til at suge olien, så du ikke får den vasket af igen.

Derfor bliver dine negle gule. Se hvad problemet kan være på Femina.dk

Ud over at håndvask og tør indeluft har en betydning for neglenes tilstand, så kan det også være de produkter, du bruger til neglene, der har en del af skylden. Bl.a. kan din neglelakfjerner være for skrap, og så bør du også altid huske at bruge underlak under din neglelak for at beskytte neglene.

Af Lisbeth Madsen, NewsDesk Aller Media.

 

Dagens Gossip