Carol Jones fra Storbritannien blev i den grad tilsmilet af heldet, da hun var i gang med at rydde op i sin håndtaske, skriver aftonbladet.se.
Kvinden faldt nemlig over en flere uger gammel lottokupon. Og bare som vane, tog hun den med i en kiosk for at få den tjekket.
Her fortalte ekspedienten, at der var gevinst, og at Carol skulle kontakte lotto-firmaet.
Og så kom chokket. For efter arbejde ringede Carol til firmaet, der fortalte, hun havde vundet svimlende 12 millioner kroner.
Nu har Carol sagt sit job op og er gået på pension.