Heldigt mål sikrer Atlético Madrid tre point i premiere

Atlético Madrid hentede lørdag aften tre point i sæsonpremieren i den spanske Primera Division i fodbold.

Der skulle dog et heldigt mål til, før klubben besejrede oprykkeren Las Palmas 1-0.

Efter 16 minutter sendte Antoine Griezmann et frispark af sted, som blev rettet af i gæsternes muropdækning.

Bolden ændrede retning og fløj ind i netmaskerne cirka midt i målet, mens Las Palmas-målmanden Raul Lizoain sprællede forgæves.

Gæsterne havde den tidligere Atlético Madrid-spiller Juan Carlos Valeron med i truppen.

Den 40-årige midtbanespiller blev dog siddende på bænken i hele kampen.

Tidligere lørdag vandt Espanyol 1-0 hjemme over Getafe, mens Deportivo La Coruña spillede 0-0 hjemme mod Real Sociedad.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip