Helle Thorning-Schmidt: Vi har en mistet en person af helt særlig støbning

16/04/2012 15:23

redaktion

Nyheder
Helle Thorning-Schmidt. Statsminister Helle Thorning-Schmidt roser den afdøde Mærsk McKinney-Møller i store vendinger. - Danmark har mistet en betydningsfuld erhvervsmand og en person af en helt særlig støbning. Få har som skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller sat sit præg på Danmarks nyere historie. Placeringen af A.P.Møller – Mærsk som et af verdens førende rederier vidner om en unik forretningssans, som har været med til at skabe store værdier for det danske samfund, lyder det i hendes mindeord. Og hun fortsætter: - Mærsk Mc-Kinney Møller har med sit store engagement i dansk kultur og sin egenart sat sit præg overalt i landet. Støtten gik til bevarelse af nationale mindesmærker såvel som bygningen af Operaen i København. På samme måde var Mærsk Mc-Kinney Møller engageret i socialt arbejde, blandt andet for at sikre unge mulighed for at tage uddannelse i udlandet. - Pligt og arbejdsomhed var gennemgående værdier for Mærsk Mc-Kinney Møllers virke, og så sent som i sidste uge deltog han trods sin høje alder i sin virksomheds generalforsamling. Mærsk Mc-Kinney Møller opnåede i sit lange liv at vinde danskernes respekt, lydet der fra statsminister Helle Thorning-Schmidt i dag.

Mest læste i dag

field_body_value