Her er grunden til, at mænd får for lidt sex

Både mænd og kvinder mener, at det tager pusten fra sexlivet, hvis især manden lider af plagsom og højtlydt snorken. Det viser en ny undersøgelse blandt snorkende briter, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Social Psychology and Personality Science, skriver Dailymail.co.uk.

30 procent af mændene i undersøgelsen indrømmer således, at deres snorken har taget gnisten ud af deres sexliv, og en ud af tre af både mænd og kvinder mellem 45 og 54 fortæller, at snorkeriet har gjort, at de har mistet deres sexlyst generelt.

Dette vil danske mænd hellere undvære end sex. Se hvad det kan være på Q.dk

Sover hver for sig
Om det er snorken i sig selv, der virker demotiverende på især kvinden, eller om det er andre bivirkninger derved, som er skyld i, at folk ikke har sex, melder undersøgelsen ikke noget om. Dog forklarer 37 procent, at de er nødt til at sove i hvert deres soveværelse, og det har for størstedelen af parterne resulteret i, at de føler en større afstand imellem sig. Dette underbygger Christine Northam, der er parterapeut.

- Hvis et par sover hver for sig på grund af snorken, så mindsker det deres muligheder for at være tætte sammen fysisk, siger hun til Dailymail.co.uk.

Se fem tegn på, at du bør slutte jeres parforhold, på Q.dk

Heller ikke en løsning at blive sammen
Hvis parret vælger at blive i det samme soveværelse, kan der imidlertid også opstå nogle problemer. Den manglende søvn pga. snorkeriet vil nemlig ikke virke befordrende på samlivet. Især ikke hvis der i forvejen er knas i forholdet.

- Hvis et forhold er under pres, så kan en fysisk og emotionel afstand blive forstørret som følge af forstyrret søvn, siger Christine Northam.

Det bedste for forholdet er tilsyneladende at finde en metode at kurere snorkeriet på, og det betyder, at den snorkende part skal tage sit problem seriøst og gå til læge og også gerne undersøge, hvilke løsninger der findes, som forhåbentlig kan afhjælpe det.

Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media

 

Dagens Gossip