To heste indbrændt i gårdbrand i Vejle

En gårdbrand på Julianebjergvej i Vejle Ø kostede sent i eftermiddag to heste livet. En hest blev reddet ud, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til dagens.dk.

Branden brød ud ved 17.30-tiden. Vejle Brandvæsen blev sendt til stedet og det viste sig, at den ene længe på gården brændte. Længen stod ikke til at redde og nedbrændte.

- De omkringliggende bygninger ser ud til at være gået fri for skader, oplyser Hans Hoffensetz.

Brandvæsnet var ved 21.15-tiden fortsat i gang med efterslukningen på stedet.

Brandårsagen er endnu ukendt.

Foto: Google Earth.

 

Dagens Gossip