Hoffmann A/S opfører børnebyggeri på Frederiksbjerg i Aarhus

Hoffmann A/S med GPP Arkitekter A/S og Henning Larsen Architects A/S har i konkurrence med fire andre totalrådgivere vundet konkurrencen om at opføre et nyt børnebyggeri på Frederiksbjerg i det centrale Aarhus.

Byggeriet erstatter N.J. Fjordsgades Skole og skal samtidig rumme Frederiksbjerg Fritidscenter, afdelinger af Frederiksbjerg dagtilbud, ligesom dagtilbudsafdelingerne i Ole Rømers Gade bliver en del af det nye, samlede børnemiljø. Byggeriet skal ligge på arealet, hvor Skt. Annagades Skole og Kroghsgades Skole ligger i dag. Det er 102 år siden, at N.J. Fjordsgades Skole blev indviet. Siden er der ikke bygget en ny folkeskole i Aarhus midtby.

Byggeriet bliver opført efter de nyeste principper om børns læring og udvikling, og det skal imødekomme målet om et lavt energiforbrug, et godt indeklima og en lav CO2-belastning. Vinderprojektet koster 232 millioner kroner.

Ifølge Kristian Würtz, rådmand for Børn og Unge og formand for bedømmelsesudvalget, får midtbyens børn og borgere med vinderprojektet et mekka for leg og læring, fordybelse og formidling samt udvikling og udfordring.

- Vinderprojektet er et fremragende bud på fremtidens skole, som åbner sig imod omgivelserne og skaber sammenhæng i området. Fremtidige generationer af børn vil få stor glæde af gå i dagtilbud, skole og fritidstilbud her, og byggeriet vil blive et attraktivt omdrejningspunkt for hele bydelen. Det sætter bæredygtige og pædagogiske principper højt, og det skaber en god overgang mellem det grønne rum og byrummet. Byggeriet tager imod lokalområdet, og jeg glæder mig til at se det færdigt, siger Kristian Würtz.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip