Hollywood-stjerner belønner Hollywood-stjerner

Skrevet af Aller

20/01/2014
De medvirkende fra David O. Russells krimidrama »American Hustle« blev kåret som bedste filmensemble, mens Matthew McConaughey og Jared Leto fra Jean-Marc Vallées biografiske drama »Dallas Buyers Club« løb med priserne for henholdsvis bedste mandlige hovedrolle og ditto birolle. De tilsvarende trofæer hos kvinderne gik til Cate Blanchett for »Blue Jasmine« og Lupita Nyong’o for »12 Years a Slave«. I torsdags blev de alle fire Oscar-nomineret for deres præstationer. Screen Actors Guild Awards belønner også TV-præstationer og her dominerede »Breaking Bad« og »Modern Family«, der snuppede begge ensemblepriser, ligesom Bryan Cranston og Ty Burrell modtog trofæerne for bedste hovedroller. To adlede britiske skuespillerinder vandt for bedste kvindelige hovedroller - Dame Maggie Smith sejrede for sin præstation som enkegrevinden i »Downton Abbey« og Dame Helen Mirren for rollen som Phil Spectors advokat Linda Kenney Baden i miniserien »Phil Spector«. Desuden blev Michael Douglas anerkendt for sin præstation som pianisten og entertaineren Liberace i TV-filmen »Behind the Candelabra« - på dansk »Mit liv med Liberace«. Uden for konkurrencen gik skuespillerforbundets særlige hæderspris til »West Life Story«-stjernen Rita Moreno, som blev hyldet for sin 60 år lange karriere.

Dagens topnyheder