Hollywoodskår venter barn med ekskæresten

Bare fordi man ikke længere er kærester, kan man da godt få et barn sammen. Det mener skuespiller Jude Law og hans tidligere kæreste Catherine Harding i hvert fald.

Til foråret bliver hun mor for første gang, mens det for Jude Law bliver femte gang, han byder et nyt afkom velkommen til verden. Det skriver magasinet People, som har talt med en repræsentant for stjernen, der bekræfter de lykkelige omstændigheder.

- Jeg kan bekræfte, at Jude Law og Catherine Harding venter et barn sammen til foråret. Selvom de ikke længere er i et forhold, er de begge dedikerede til at opfostre deres barn, siger skuespillerens repræsentant i en pressemeddelelse ifølge magasinet.

- De anser dette som en privatsag og vil ikke komme med udtalelser ud over denne konfirmation. Jeg beder om, at I respekterer privatlivet for alle involverede parter og deres familier, skriver repræsentanten.

Den 41-årige skuespiller har i forvejen tre børn mellem 12 og 18 år med sin ekskone, skuespilleren og modedesigneren Sadie Frost. Derudover har Jude Law en datter på fem år med modellen Samantha Burke.

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip