Hotel giver bøder på 2.750 kroner for hver dårlig anmeldelse online

Hjemmesider med anmeldelser af diverse firmaer skyder op på nettet.

Her kan kunderne give virksomhederne karakter, så andre forbrugere ved, om det er en god idé at benytte deres service.

Men negative anmeldelser er jo ikke særlig sjove.

Derfor har et hotel i staten New York i USA taget utraditionelle metoder i brug.

Hotellet giver bøder til kunder, som giver dårlige anmeldelser, skriver pagesix.com.

Union Street Guest House, som hotellet hedder, giver bøder på 500 dollars - svarende til 2.750 kroner - til brudepar for hver dårlig anmeldelse, brylluppets gæster kommer med.

“Vær venligst opmærksom på, at selvom brudepar elsker vores hotel, gør dine venner og familie det ikke nødvendigvis,” står der i hotellets online-politik, som fortsætter:

“Hvis du har booked et bryllup eller en anden fest… og givet os et depositum… vil der være en bøde på 500 dollars, der bliver trukket fra depositummet, for hver negativ anmeldelse på internettet fra nogen i dit selskab”.

Hvis man fjerner den negative anmeldelse, får brudeparret pengene igen.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip