Hver femte holder job-kritik tilbage

17/05/2013 14:37

Newspaq

Nyheder
Hvis jeg siger min mening, får jeg problemer med chefen. Sådan tænker omkring hver femte lønmodtager i Danmark, viser en meningsmåling, som Megafon har foretaget for Politiken. 20 procent erklærer sig helt enige eller overvejende enige i, at de generelt undlader at kritisere forholdene på arbejdspladsen af frygt for arbejdsgiverens reaktion. Og endnu flere, 29 procent, har en opfattelse af, at de ikke kan sige deres mening om arbejdet offentligt uden konsekvenser. Det er et eksempel på en "tavshedskultur", mener lektor Rasmus Willig, der på RUC forsker i offentligt og privatansattes ytringsfrihed og selvcensur. - Det er nogle meget voldsomme tal. Man kan ikke bede folk om at stille sig frem, når man samtidig ved, at der er en klar forventning om, at der er sanktioner og repressalier, siger forskeren til Politiken. Tidligere undersøgelser har vist, at man især blandt statsansatte holder igen med kritik af forholdene på arbejdspladsen. I fagforeningen Politiforbundet oplever man, at medlemmerne frygter for karrieren, hvis de kritiserer lederne. - Det sker ugentlig, at medlemmer ringer til os i fortrolighed om problemer, de ikke tør stå frem med. Noget er i småtingsafdelingen, men andre gange tænker man: Det er da løgn, det her!, siger formand for Politiforbundet Peter Ibsen til Politiken. Arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI) mener ikke, at der er et problem. Underdirektør Sanne Claudius Stadil peger på, at der rejses ganske få sager, hvor medarbejdere føler sig dårligt behandlet efter at have kritiseret arbejdsforholdene. - Det billede er uændret hos os, og det er ret få sager, vi har på det. Men jeg kan ikke kommentere på, hvad lønmodtagerne tænker. Det er ikke vores oplevelse af, at det er et problem, siger hun til Politiken.

Mest læste i dag

Hvis jeg siger min mening, får jeg problemer med chefen.

Sådan tænker omkring hver femte lønmodtager i Danmark, viser en meningsmåling, som Megafon har foretaget for Politiken.

20 procent erklærer sig helt enige eller overvejende enige i, at de generelt undlader at kritisere forholdene på arbejdspladsen af frygt for arbejdsgiverens reaktion.

Og endnu flere, 29 procent, har en opfattelse af, at de ikke kan sige deres mening om arbejdet offentligt uden konsekvenser.

Det er et eksempel på en "tavshedskultur", mener lektor Rasmus Willig, der på RUC forsker i offentligt og privatansattes ytringsfrihed og selvcensur.

- Det er nogle meget voldsomme tal. Man kan ikke bede folk om at stille sig frem, når man samtidig ved, at der er en klar forventning om, at der er sanktioner og repressalier, siger forskeren til Politiken.

Tidligere undersøgelser har vist, at man især blandt statsansatte holder igen med kritik af forholdene på arbejdspladsen. I fagforeningen Politiforbundet oplever man, at medlemmerne frygter for karrieren, hvis de kritiserer lederne.

- Det sker ugentlig, at medlemmer ringer til os i fortrolighed om problemer, de ikke tør stå frem med. Noget er i småtingsafdelingen, men andre gange tænker man: Det er da løgn, det her!, siger formand for Politiforbundet Peter Ibsen til Politiken.

Arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI) mener ikke, at der er et problem. Underdirektør Sanne Claudius Stadil peger på, at der rejses ganske få sager, hvor medarbejdere føler sig dårligt behandlet efter at have kritiseret arbejdsforholdene.

- Det billede er uændret hos os, og det er ret få sager, vi har på det. Men jeg kan ikke kommentere på, hvad lønmodtagerne tænker. Det er ikke vores oplevelse af, at det er et problem, siger hun til Politiken.