Hver fjerde drømmer om en ødegård

Lad det være sagt med det samme: Det traditionelle sommerhus hitter stadig. Mere end hver anden går efter det klassiske træsommerhus tæt på stranden, hvor hele familien kan være sammen og nyde en afslappet ferie i sommerhusområdet, hvor nærmeste isbod er i gåafstand.

Men det er ikke lykken for alle. I en undersøgelse foretaget blandt brugerne på Boligsiden.dk svarer 24 procent, at de ville gå efter en ødegård i skoven væk fra isboder og strandmylder, hvis de skulle købe sommerhus nu.

- Det er faktisk overraskende mange, der tager afstand fra de klassiske sommerhusområder og som gerne vil væk fra det hele. Ulempen som køber er, at det kan være svært at finde ødegårde i Danmark. I modsætning til Sverige er Danmark simpelthen for småt til, at vi alle sammen kan få vores eget sted i skoven, hvor der ikke er andre. Men man kan finde noget, der er tæt på, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Jagten på ødegården

Hører du til de 25 procent, der gerne vil have en ødegård i Danmark, skal du for det første acceptere, at der er grænser for, hvor øde det kan blive. Men du kan få illusionen af bo på en ødegård, hvis du finder et sommerhus på en stor naturgrund, der er godt afskærmet fra naboerne.

Samtidig skal du fra start af droppe alle de traditionelle sommerhusområder. Her ligger sommerhusene tæt, og det er en del af charmen – bare ikke for dig. Så du skal længere ud på landet.

Kan du ikke finde, hvad du søger, kan du overveje at købe en helårsbolig og få en weekendtilladelse eller få en flexboligtilladelse. På den måde kan du få en sommerbolig uden for almindelige sommerhusområder, og det øget dit udvalg af egnede boliger betragteligt.

Læs også: Flexboliger giver nye muligheder på boligmarkedet

Huskeliste – sådan finder du ødegården

• Køb et sommerhus på en stor naturgrund, afskærmet fra naboerne.

• Undgå traditionelle sommerhusområder.

• Overvej at købe en helårsbolig, hvor du kan få weekendtilladelse eller bruge den som flexbolig. Søg boliger, der er egnet til at være flexboliger, på Boligsiden.dk under Avanceret søg, hvor du kan vælge Flexbolig.

Ødegårde til salg

Se nogle af de ødegårdslignende sommerhuse, der er til salg netop nu.

Nordre Redningsvej 11, 7755 Bedsted, Thy

Træsommerhus på 9,4 hektar stor klitgrund.

Tranum Engevej 215, 9460 Brovst

Ugenert ødegård med 3 hektar jord.

Holmegårde 4, 6950 Ringkøbing

Stor, hyggelig gård midt i naturen.

Ræveskiftet 5A, 3100 Hornbæk

Autentisk træhus midt i skoven. Her får du følelsen af at være helt alene.

Saltum Strandvej 143, 9493 Saltum

Sommerhus med ødegårdsstemning ikke langt fra Vesterhavet.

 

Dagens Gossip