Paradoksalt nok bliver det de ikke-konfliktramte medlemmer af Danmarks Lærerforening - nemlig tjenestemandsansatte og ledere - der kommer til at betale ekstraregningen.
De medlemmer, der var lockoutet, ser derimod ikke ud til at blive pålagt et konfliktkontingent.
Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, vil ikke forholde sig til beløbets størrelse, men bekræfter, at der er en kontingentstigning på vej.
»Det er ikke gratis at være i konflikt, og nu prøver vi i forening at finde en solidarisk løsning, så dem, der ikke var omfattet af konflikten, også bidrager. Alt andet ville være helt urimeligt,« siger Anders Bondo Christensen.
Han ser ikke noget odiøst i, at det er de ikke-konfliktramte lærere, der pålægges en stigning i kontingentet.
»De fleste af de konfliktramte lærere optog lån, og det får de jo en betydelig udgift i at betale tilbage. Som det ligger nu, lægger vi ikke et konfliktkontingent over på dem,« siger Anders Bondo.
Spørgsmål: Tror du, det vil give utilfredshed hos dem, der rent faktisk var i arbejde, men som nu skal betale ekstra?
»Nej, vi har været meget åbne om, at det her er konsekvensen af at være i konflikt. Det er ikke gratis at være i konflikt, og vi skal sørge for at have et beredskab, hvis arbejdsgiver kan finde på at gøre noget tilsvarende igen. Vi skal ikke bare tømme vores formue,« siger Anders Bondo.
Ifølge Berlingske Nyhedsbureaus oplysninger vil konflikten - når det samlede regnestykke er gjort op - have drænet lærernes særlige fond, bedre kendt som »strejkekassen«, for cirka 600 millioner kroner.
Ud af 42.000 lærere valgte 24.500 lærere at tage imod tilbuddet fra Danmarks Lærerforening om et særligt lån med en rente på 4,77 procent. Fagforeningen tilbød deres konfliktramte medlemmer lånet, eftersom de ikke fik udbetalt løn under den fire uger lange lockout.
Det endelige beløb for et konfliktkontingent afklares formentlig på lærernes kongres, der afholdes på onsdag.
