Indrømmer doping: Michael Rasmussen kan få rabat på karantæne

Den danske cykelrytter Michael Rasmussen kan få rabat på sin dopingkarantæne, fordi han har givet vigtige oplysninger om andre personer i cykelsporten.

Rasmussen, der torsdag har erkendt dopingbrug, har under afhøringerne leveret en række oplysninger, som nu vil blive behandlet yderligere, oplyser Anti Doping Danmark.

- Jeg har ingen kommentarer til, hvilke oplysninger om hvilke personer, Michael Rasmussen er kommet med under afhøringerne, og det er alt for tidligt at sige noget om, hvorvidt der er flere sager på vej, siger direktør i Anti Doping Danmark, Lone Hansen.

- Men det er min opfattelse, at Michael Rasmussen under afhøringerne har svaret ærligt på vores spørgsmål og bidraget aktivt til at kaste lys over dopingpraksis i cykelsporten, siger Lone Hansen.

Michael Rasmussen meddelte torsdag eftermiddag, at han har været dopet i det meste af sin karriere, og at han omgående stopper karrieren.

Hvor lang en karantæne fra sporten, han nu kan se frem til, er nu et åbent spørgsmål.

Normalt ville han stå til otte år, fordi det er anden gang, han bliver idømt en karantæne, men fordi han har givet oplysninger, der kan kaste lys over andre sager, kan han få rabat.

Anti Doping Danmark indstiller, at straffen reduceres til to års karantæne på den baggrund.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip