Indvandrere dumper til jobsamtalen

28/05/2013 16:24

Newspaq

Nyheder
- Hvordan skal jeg opføre mig til en dansk jobsamtale? Hvornår skal jeg snakke, og hvornår skal jeg tie? Bliver jeg bedømt på, hvor godt mit dansk er? Indvandrere forstår ikke normerne for mødet med de mulige arbejdsgivere, og derfor vælger cheferne ofte at ansætte de personer, der ligner dem selv mest og forstår den danske kultur. Det er en af konklusionerne i sprogforsker Marta Kirilovas forsvar af sin ph.d på Københavns Universitet under Humanistisk Fakultet. - Hvis man ikke kan håndtere de forskellige diskurser og de forskellige skift i emner, vil man altid blive bedømt på sin kulturelle baggrund, siger Marta Kirilova. Igennem tre måneder i 2008 har hun overværet 41 jobsamtaler i Københavns Kommune. Disse job blev slået op med det mål at hjælpe indvandrere ind på det danske jobmarked. Jobbene kunne kun søges af indvandrere og deres efterkommere, og stillinger var af praktisk karakter. Marta Kirilova mener, at både ansøgere og arbejdsgivere kan tage for let på situationen. - Man kan undervurdere, at der er forskellige uddannelsesniveauer og praksisser. Den danske jobsamtale kan også virke meget uformel med både personligt i starten og fagligt. Hvis man ikke kender den type samtale, kan man blive i tvivl om, hvad man bliver spurgt om, og hvornår man skal gå mere personligt og fagligt til det, siger Marta Kirilova. Derfor går jobbet ofte til den, der kender mest til kulturen. - Der var en vestlig - ikke-vestlig opdeling i os og dem. Folk fra Asien var nogle af dem, der klarede sig dårligst på grund af hierarkiet. Problemet er ikke, at der ikke er hierarkier i Danmark. Problemet er, at de er skjulte, og at man ikke taler om det, fortæller Marta Kirilova. Hun mener, at det er en rigtig god idé med initiativer som det i Københavns Kommune, der får indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Men fordi det drejer sig om praktiske job som for eksempel pedel, kan udvælgelsen med fordel være anderledes. - Jeg foreslår, at man erstatter jobsamtalen med et praktikforløb. Samtalen er en absurd ting, når man hverken kan dansk eller kender normerne, siger Marta Kirilova, som appellerer til arbejdsgiverne. - De skal huske at være åbne, for det kan være meget svært at blive interviewet. De er ikke klar over, hvor meget de små ting i samtalen betyder. De kan vælte fremtiden for en ansøger, siger Marta Kirilova. Hun anbefaler derfor desuden undersøgelser af de konkrete kommunikative strategier i samtalen.

Mest læste i dag

- Hvordan skal jeg opføre mig til en dansk jobsamtale? Hvornår skal jeg snakke, og hvornår skal jeg tie? Bliver jeg bedømt på, hvor godt mit dansk er?

Indvandrere forstår ikke normerne for mødet med de mulige arbejdsgivere, og derfor vælger cheferne ofte at ansætte de personer, der ligner dem selv mest og forstår den danske kultur.

Det er en af konklusionerne i sprogforsker Marta Kirilovas forsvar af sin ph.d på Københavns Universitet under Humanistisk Fakultet.

- Hvis man ikke kan håndtere de forskellige diskurser og de forskellige skift i emner, vil man altid blive bedømt på sin kulturelle baggrund, siger Marta Kirilova.

Igennem tre måneder i 2008 har hun overværet 41 jobsamtaler i Københavns Kommune. Disse job blev slået op med det mål at hjælpe indvandrere ind på det danske jobmarked.

Jobbene kunne kun søges af indvandrere og deres efterkommere, og stillinger var af praktisk karakter.

Marta Kirilova mener, at både ansøgere og arbejdsgivere kan tage for let på situationen.

- Man kan undervurdere, at der er forskellige uddannelsesniveauer og praksisser. Den danske jobsamtale kan også virke meget uformel med både personligt i starten og fagligt. Hvis man ikke kender den type samtale, kan man blive i tvivl om, hvad man bliver spurgt om, og hvornår man skal gå mere personligt og fagligt til det, siger Marta Kirilova.

Derfor går jobbet ofte til den, der kender mest til kulturen.

- Der var en vestlig - ikke-vestlig opdeling i os og dem. Folk fra Asien var nogle af dem, der klarede sig dårligst på grund af hierarkiet. Problemet er ikke, at der ikke er hierarkier i Danmark. Problemet er, at de er skjulte, og at man ikke taler om det, fortæller Marta Kirilova.

Hun mener, at det er en rigtig god idé med initiativer som det i Københavns Kommune, der får indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Men fordi det drejer sig om praktiske job som for eksempel pedel, kan udvælgelsen med fordel være anderledes.

- Jeg foreslår, at man erstatter jobsamtalen med et praktikforløb. Samtalen er en absurd ting, når man hverken kan dansk eller kender normerne, siger Marta Kirilova, som appellerer til arbejdsgiverne.

- De skal huske at være åbne, for det kan være meget svært at blive interviewet. De er ikke klar over, hvor meget de små ting i samtalen betyder. De kan vælte fremtiden for en ansøger, siger Marta Kirilova.

Hun anbefaler derfor desuden undersøgelser af de konkrete kommunikative strategier i samtalen.