»Hvis man udarbejder et regeringsgrundlag, vil de tre parter i regeringen i princippet være ligestillede. Er der ikke et regeringsgrundlag, vil det nok være til fordel for de partier, som sidder på de tungeste ministerier, fordi det er derudfra at initiativerne går. Det vil i høj grad sige Finansministeriet,« siger han til Politiken.
Grunden til, at regeringsgrundlaget ikke bliver fornyet til det nye folketingsår, er ifølge finansminister Bjarne Corydon (S), at samarbejdet i regeringen er modnet gennem deres første år på magten. Finansministeren oplyser ifølge Politiken, at det ville være for snævert at rette blikket mod regeringsgrundlaget, hvis man vil danne overblik over de fremtidige folketingsår.
»Regeringen har kastet sig over og løst nogle meget store opgaver, som selvfølgelig kører efter et regeringsgrundlag. Men vi har i fællesskab udviklet andre instrumenter til at styre politikudviklingen,« siger Bjarne Corydon til Politiken tirsdag.
På den modsatte fløj mener medlem af Folketinget for Venstre Claus Hjort Frederiksen (V), at grunden til, at regeringen ikke kommer med et nyt regeringsgrundlag, er, at regeringen har problemer med den interne enighed.
»Det handler vel bare om, at regeringen ikke kan blive enige, og for at bevare den gode stemning partierne imellem undlader man at sætte nye mål op. Hvis det var en velfungerende regering, ville de let kunne sætte sig nye mål. Det er udtryk for, at der er en himmelråbende forskel på det, partierne står for,« siger Venstre-manden til Politiken.
