Islamister angriber afrikansk styrke i Mogadishu

Mænd fra den militante islamiske gruppe al-Shabaab angreb torsdag Den Afrikanske Unions (AU) fredsbevarende styrke i Somalia, og tre soldater og en civil er dræbt,

Det var styrkens hovedkvarter i Mogadishu, Somalias hovedstad, der blev angrebet ikke langt fra byens lufthavn.

Ud over de tre dræbte soldater fra den fredsbevarende styrke og det civile offer er mindst en af Shabaab-oprører dræbt, oplyser den afrikanske styrke.

En talsmand for al-Shabaab hævder over for nyhedsbureauet, at antallet af døde er mindst 14, men de militante islamister, der er knyttet til al-Qaeda, er berygtet for at smøre tykt på.

AU udsendte sidst på eftermiddagen et tweet, som fastslog, at "situationen er fuldstændig under kontrol".

En talsmand for de ugandiske soldater i AU-styrken, der har ansvar for basen i Mogadishu, bekræfter, at "kampene er hørt op".

Han siger, at de militante islamister tidligere på dagen "sneg sig ubemærket ind" på basen, der er omringet af mure.

- Vore soldater er med magt rykket ind på AU's base gennem porten, og nu kæmpes der inde på basen, lød det fra en talsmand for al-Shabaab tidligere på dagen.

På det tidspunkt lød der eksplosioner ved indgangen til basen, og der blev skudt i området.

Basen bruges også af FN som hovedkvarter, og i øvrigt bruges lufthavnsområdet af Storbritannien og Italien, der har deres ambassader dér.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip