Japan fordømmer ny makaber IS-video med halshugning

Den japanske regering fordømmer den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak, efter at en ny video på internettet viser, at en IS-bøddel skærer halsen over på japaneren Kenji Goto, som IS har holdt som gidsel.

Videoens ægthed er endnu ikke bekræftet, men regeringen i Tokyo tager sagen meget alvorligt.

De relevante ministre i regeringen skal mødes for at drøfte situationen, siger kabinetssekretær Yoshihide Suga.

- Jeg kan ikke lade være med at være stærkt forarget over, at denne umenneskelige og foragtelige terrorhandling er begået igen, siger han.

- Og igen, vi fordømmer det kraftigt, siger han.

Japans regering har arbejdet hårdt på at få løsladt journalisten Kenji Goto, der blev taget som gidsel i oktober, da han rejste til Syrien for at forsøge at få frigivet et andet japansk gidsel.

Det lykkedes ikke, og den anden japaner blev henrettet af IS den 24. januar.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip