Johanne Schmidt-Nielsen: Fristende at vælte regeringen

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen mener, det lyder fristende at vælte regeringen efter den vækstpakke, der i dag blev fremlagt af regeringspartierne.

- Det er bestemt en fristende ide. Tanken har strejfet os mere end én gang. Problemet er bare, at en regering bestående af Løkke, Barfoed, Samuelsen og Thulesen-Dahl vil være lige så elendig som den nuværende. At forære dem nøglerne til statsministeriet, er at give op. Hverken de arbejdsløse, de ældre, de studerende eller velfærden vinder på at få Løkke tilbage, skriver hun på Facebook.

Hun maner dog Enhedslistens vælgere til besindighed:

- Til alle jer, der – ligesom mig – er hamrende skuffede, vrede og frustrerede: Hjælp os med at presse regeringstoppen. Kæmp for en solidarisk politik. Det er op ad bakke. Men det er i øjeblikket den eneste vej til en solidarisk politik, slutter hun på Facebook.

 

Dagens Gossip