Justin Timberlake ulovligt på natklub i Vegas

Skuespiller James Van Der Beek fra ungdomsserien Dawsons Creek har engang hjulpet den fire år yngre sanger Justin Timberlake med at snyde sig ind på en natklub i Vegas. Det fortæller han til HuffPost Live.

- Jeg var et år i Vegas til nytårsaften, hvor der kom én hen til mig og sagde: "'N Sync vil gerne møde dig!" Dengang var 'N Sync bare nummer to efter Backstreet Boys - det var før de for alvor var gået i luften, fortæller han.

Så Dawsons Creek-stjernen mødtes med drengebandet, der dengang endnu ikke havde hittet med "Bye Bye Bye" og "Girlfriend".

- De var sådan nogle cool drenge, og jeg kunne lide dem med det samme. Jeg kan huske, vi den aften var på vej til en natklub, men de var alle for unge, fortæller den nu 37-årige James Van Der Beek.

- Så jeg gik ind og fik på en eller anden måde sendt mit ID tilbage til Justin, så han kunne komme ind på mit ID. Det lykkedes for Justin at komme ind, så han rakte det tilbage til Lance (basspiller i N Sync red.), så også han kunne komme ind.

- Men den gik ikke tredje gang, afslører han.

Newspaq

 

Dagens Gossip