Katastrofer koster 905.000.000.000 kr. i 2012

Anført af orkanen Sandy stod naturkatastrofer bag ødelæggelser for i alt 160 milliarder dollar (omkring 905 milliarder kroner) i 2012.

Det er verdens største genforsikringsselskab, tyske Munich Re, der står bag opgørelsen af de enorme summer.

Selskabet oplyser desuden, at naturkatastroferne kostede forsikringsselskaberne 65 milliarder dollar i forsikrede tab (godt 370 milliarder kroner) i 2012.

Omkring 67 procent af ødelæggelserne har fundet sted i USA. Og hele 90 procent af de forsikrede tab er også foregået i staterne.

Især orkanen Sandy, der ramte det nordøstlige USA i slutningen af oktober, kostede dyrt. Det tyske genforsikringsselskab vurderer, at Sandy hærgede for i alt 25 milliarder dollar (omkring 140 milliarder kroner).

Ud over den voldsomme orkan blev USA også ramt af alvorlige tørkeperioder samt adskillige tornadoer i 2012.

På globalt plan var naturkatastroferne dog markant mildere end året før. I 2011 raserede naturkatastrofer for i alt 400 milliarder dollar (næsten 2.265 milliarder kroner). Og de forsikrede tab løb op i 119 milliarder dollar (670 milliarder kroner).

Også med hensyn til dødsfald var naturkatastroferne relativt nådige i 2012. 9500 mennesker mistede livet som konsekvens af naturkatastrofer i 2012. I 2011 lød dødstallet på 27.500.

- Det relativt lille antal af dødsfald hænger sammen med, at der i 2012 forekom få alvorlige naturkatastrofer i u-lande, hvor katastrofer normalt plejer at have alvorlige fatale konsekvenser, skriver Munich Re i en pressemeddelelse.

Det gennemsnitlige dødstal i forbindelse med naturkatastrofer er over de sidste 10 år helt oppe på 106.000.

I 2010 mistede 295.000 mennesker livet i naturkatastrofer. Det var jordskælv i Haiti og Chile, oversvømmelser i Pakistan og Kina samt hedebølge i Rusland, der primært var årsag til de mange dødsfald.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip