Kendt skuespiller dømt for spritkørsel

Skuespilleren Chris Pine erklærede sig skyldig i spritkørsel, da han mandag stod foran en dommer, skriver The New Zealand Herald.

Pine, som er kendt fra Star Trek-filmene, blev idømt en bøde på 93 newzealandske dollar, svarende til omkring 420 danske kroner, samt frakendt retten til at køre bil i seks måneder.

- Alt er okay, venner. Det hele skal nok gå, sagde skuespilleren til de fremmødte fans, da han kort efter klokken 11 lokal tid forlod retsbygningen.

Den 33-årige skuespiller blev stoppet af politiet den 1. marts efter have fejret, at han netop var blevet færdig med optagelserne af filmen "Z for Zachariah". Politiet testede skuespillerens promille, som lå på 1,13. Det tilladte i New Zealand er 0,8 for personer over 20 år.

Ifølge dommer Joanna Maze fik Pine en forholdsvis mild straf, da han ikke er dømt tidligere og havde doneret et større beløb til en newzealandsk velgørenhedsorganisation. Oprindeligt stod skuespilleren til en bøde på omkring 1800 danske kroner, men skulle kun betalte en mindre del på grund af sin donation.

Newspaq

 

Dagens Gossip