»Lufthavnen vil åbne for alle flyafgange torsdag ved midnat,« siger transportminister Michael Kamau til Reuters og tilføjer, at det indtil nu kun har været muligt at bruge Kenya Airways i forbindelse med internationale afgange.
Branden i Jomo Kenyatta-lufthavnen opstod onsdag morgen og udviklede sig hurtigt. På et tidspunkt kæmpede brandfolk mod højhus-høje flammer og massiv røgudvikling.
Ifølge de kenyanske myndigheder er dele af lufthavnen, heriblandt området med immigrationsmyndighederne, blevet »totalt ødelagt«.
BNB/Reuters