Kinnock spillede med i russisk filmdrama

Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, har tilsyneladende talent for skuespil.

I 2007 spillede han en af de bærende roller i det russiske melodrama "Haute Couture Dress", skriver Politiken. Såvel filmens instruktør som Kinnock selv bekræfter historien over for avisen.

Filminstruktøren Tatiana Kanayeva fik øjnene op for Stephen Kinnock i Skt. Petersborg, da han var leder af British Council i byen og introducerede en teaterinstruktør på en lokal festival.

- Da jeg så og hørte, hvordan Stephen introducerede instruktøren, tænkte jeg, at han lignede en ung Tom Hanks, og at jeg måske kunne overtale ham til at være med i filmen, fortæller hun ifølge Politiken.

- Så bagefter ved en reception opsøgte jeg ham og spurgte. Han bad om at få manuskriptet tilsendt, tilføjer filminstruktøren.

Stephen Kinnock endte med at takke ja til tilbuddet, men sikrede sig først grønt lys på hjemmefronten.

- Helle sagde: Kør bare løs. Hun bedømmer mig lykkeligvis ikke så meget på mine evner som skuespiller. Det er åbenbart ikke centralt for hende, fortæller han til Politiken.

- Nogle gange dukker noget op, og det her var et øjeblik af den slags. Jeg følte, at det kunne blive sjovt og interessant og en mulighed for at forbedre mit russiske, forklarer han om grunden til at blive en del af filmprojektet.

"Haute Couture Dress" er blevet vist på russisk tv og i flere lande i den gamle østblok, heriblandt Kasakhstan. Den er dog kun løbet over lærredet i en enkelt biograf i Rusland, men her var den til gengæld en stor succes, skriver Politiken.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip