Kiosker sælger tonsvis af hælervarer

Små mærker med teksten ’købt i Fakta’, ’Købt i Brugsen’, ’Købt i Kvickly’ eller ’Købt i Irma’ er Coops nyeste våben mod butikstyve, der stjæler store mængder varer og sælger dem til butikker, der sætter dem på hylden og sælger dem igen. Det skriver Søndagsavisen.

Mærkerne sættes specielt på varer som Red Bull, Marabou, Nescafé og Ritter Sport, da de er nogle af de foretrukne tyvekoster.

LÆS OGSÅ: Fødevarestyrelsen advarer om beskidte svin fra ulovlig slagter

-Vi ønsker at gøre det sværere for andre butikker at sælge varer, der er stjålet hos os, og det skal de her mærker være med til at sikre, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop, til Søndagsavisen.
Ifølge politiet foregår køb og salg af hælervarer oftest i forretninger, der ikke har nogen central administration som i en butikskæde. Det kan eksempelvis være selvstændige købmænd eller kiosker.

- Vi har set flere eksempler på forretninger, der sælger hælervarer. Det foregår ikke kun i kioskverdenen, vi ser det også i brancher. Det er svært at sige noget om det reelle omfang, for det er svære sager at føre bevis for og opklare. Men vi kender de her sager og ser dem fra tid til anden, siger Jørgen Kjær, chef for Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter.

Han påpeger, at det er lovligt at købe varer i detailhandlen og sælge dem videre i kiosker, og at mærkerne derfor ikke kan udgøre et mistankegrundlag alene. Alligevel kalder han Coops tiltag positivt.

- Mærkning er generelt en god ting. Det kan både være et led i en bredere efterforskning af den slags sager, og det kan virke forebyggende på tyvene, der måske ikke har lige så nemt ved at sælge de her varer, hvis der står købt i Fakta på, siger Jørgen Kjær.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip