Det er en stigning på mere end 40 procent, også når inflationen er trukket fra, viser nye tal fra Ligestillings- og Kirkeministeriet.
»Jeg mener, at der er en sammenhæng mellem, at det er blevet dyrere at være medlem af kirken, og at folk melder sig ud. Man skal passe på, at man ikke kvæler barnet ved at gøre kontingentet for stort,« siger lektor Jens Kristian Elkjær-Larsen, ph.d., revisor og forskningsleder ved CBS, til Kristeligt Dagblad.
Kirkeordfører Christian Langballe (DF), som selv er sognepræst, finder den stigende kirkeskat problematisk.
»Folkekirken skal ikke kendes for at bruge mange penge. Den skal gøre alt for at holde kirkeskatten i ro, og den må endda gerne sætte den ned,« siger han til Kristeligt Dagblad og tilføjer:
»De udmeldelser af kirken, jeg får, skyldes økonomien. Især de unge synes, det er for dyrt. Det kan man kalde krukkeri, men som præst tager jeg det meget alvorligt. Jeg synes, vi skal være meget påpasselige med, hvad vi bruger pengene til,« siger Christian Langballe.
Ifølge flere økonomer skyldes stigningen i beløbet også, at danskerne gennemsnitligt tjener mere end for 20 år siden og derfor betaler mere i skat. Desuden får kirken mindre statslig støtte.
Udviklingen skal helst ikke fortsætte, mener både økonomer, politikere og præster. Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint (S), peger på manglen af en central driftsorganisation for Folkekirken som det afgørende problem, mens Venstre understreger, at kirkeskatten er et lokalt anliggende, som ikke skal dikteres fra centralt hold.
»Punkt ét: Man skal altid prøve at holde sine udgifter nede og have en så effektiv administration som muligt. Punkt to: Når det gælder folkekirken, afgør de lokale menighedsråd og provstiudvalg, hvad der skal udskrives af kirkeskat,« siger Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen til Kristeligt Dagblad.
Sidste år sagde ikke færre end 21.000 medlemmer farvel til Folkekirken.
