Kulturminister Uffe Elbæk (R) går af. Det skriver han på Facebook.
Afgangen kommer efter sagen om fem møder på Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK), hvor han har siddet i bestyrelsen, og hvor Elbæks mand blev ansat i maj.
Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard har været en hård kritiker af Elbæk. Hun mener ikke, at ministeren havde andet valg.
- Jeg mener ikke, at der har været andre muligheder. Derfor har jeg også presset på ham i weekenden, i går under samrådet og her til formiddag. Nu er der taget en beslutning om, at han går, og han havde ikke andre muligheder. Han havde bragt sig selv i en situation, hvor der ikke var nogen vej tilbage, siger den tidligere formand til Newspaq.
Presset på kulturministeren steg for alvor, da han på et samråd i går tirsdag oplyste, at han stoppede et sjette møde på AFUK efter advarsel fra en embedsmand.
Det fik statsrevisorerne til at forlange en undersøgelse fra Rigsrevisoren. Det bliver i midlertidigt ikke aktuelt.