Kjelling vender hjem til Norge

Skrevet af admin

18/02/2015

Dagens topnyheder

Onsdag skrev den norske landsholdsspiller i håndbold Kristian Kjelling under på en treårig kontrakt med Drammen HK i den bedste norske håndboldliga, Eliteserien.

Den 34-årige håndboldspiller slår dog fast, at han ikke er vendt hjem for at skrue tempoet ned, og at han stadig har store ambitioner.

- Jeg tager ikke hjem til Norge for at trappe ned, men for at vinde guld. Ambitionsniveauet i klubben er vigtigt for mit valg, og jeg kan lide at den sigter højt, siger han til NTB.

Drammens danske træner, René Hamann-Boeriths, er glad for, at klubben har sikret sig den erfarne håndboldspiller.

- Det er fantastisk at have fået en spiller som Kjelling. Som træner for danske klubber har jeg tidligere haft til opgave at finde måder at stoppe ham på, og han er en af de bedste spillere, jeg har mødt, siger danskeren.

Kjelling spillede fra 1998 til 2001 I Drammen HK, inden han dragede på et 14 år langt udenlandseventyr, hvor han har spillet for Ademar Léon og Portland San Antonio i Spanien, og AAB Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg i Danmark.

/ritzau/