Kø så langt øjet rækker: Lastbil i flammer på motorvej

- Det giver en del trafikale problemer. Der er meget, meget land kø, lyder det fra vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ivan Gohr Jensen., til bt.dk.

Uheldet skete onsdag morgen på Den Sønderjyske Motorvej syd for Kolding i retning mod Haderslev mellem frakørsel 66 Christiansfeld og frakørsel 67 Haderslev N.Både nødsporet og første vognbane er spærret, og bilisterne kan kun køre meget langsomt forbi i anden vognbane.

- Nu har vi styr på branden, men nu skal der ryddes op, og lastbilen skal slæbes væk, siger vagtchefen til bt.dk.

Vagtchefen anslår, at køen lige nu er over fire kilometer lang og opfordrer bilisterne til at køre fra ved Christiansfeld og finde alternative ruter.

Lastbilen, som er fyldt med sodavand, brød angiveligt i brand på grund af overophedning i bremserne.

Det er lige nu uvist, hvornår motorvejen bliver åbnet igen.

 

Dagens Gossip