Kolding-designer får Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup til at gå catwalk

Skrevet af Elo Christoffersen

09/10/2013

Mest læste i dag

Den lokale Kolding-designer, Justian Kunz, arrangerer et catwalk i forbindelse med underholdningsprogrammet på Christiansborg ved den københavnske ”Kulturnat 13”. Det finder sted på fredag.

Dansk Folkeparti er traditionen tro med til at gøre Kulturnatten ekstra festlig.

Værdiordfører Pia Kjærsgaard og gruppeformand Peter Skaarup går sammen med fem øvrige Folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti vaskeægte catwalk i et modeshow, arrangeret af designeren Justian Kunz, som viser sit bud på, hvordan ”klæder skaber politikere".

- Enhver designer har et ønske om at klæde politikere, royale og kendisser i øvrigt på og helst mere end én gang, siger den lokale designer, som nu får sit ønske opfyldt.

Udover catwalk og modeshow byder Dansk Folkeparti på underholdning af Anette Heick og Søren Sebber. Jim Lyngvild er konferencier.