Der kunne sagtens komme flere flygtninge i arbejde eller ud på virksomheder, end der gør i dag, fortæller to kommuner til Ritzau.
Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at ud af de 9132 personer, der er i et integrationsforløb, er det kun 246 - tre procent - der er erklæret jobparate.
Men tallene afspejler ikke hele virkeligheden, mener Jannie Knudsen, der er arbejdsmarkedschef hos Jammerbugt Kommune.
- Vi ser, at en større del af de flygtninge, vi får, umiddelbart kan bestride et job, siger hun.
Tirsdag skal Folketinget førstebehandle regeringens forslag til en ændring af flygtningeloven.
Ifølge forslaget skal der stilles krav til flygtninge, der erklæres jobparate, om, at de mindst ti timer om ugen skal være i løntilskud, praktik eller nyttejob ud over 20 timers sprogundervisning.
Hensigten med lovforslaget er ifølge regeringen at få flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet.
I så fald skal flere flyttes fra gruppen af såkaldte aktivitetsparate, der har andre problemer end arbejdsløshed, over til gruppen af jobparate, hvis eneste problem er arbejdsløshed og manglende sprogkundskaber.
Det er der også rig mulighed for, mener Jesper Dahlgaard, der er afdelingschef ved Jobcenter Aalborg. Han påpeger dog, at reglerne kan være skruet sammen, så de virker imod hensigten.
Eksempelvis er det hensigten, at mangel på danskkundskaber ikke skal spænde ben for, at flygtninge kan blive jobparate. Alligevel stilles der krav til jobparate, der kræver danskkundskaber, fortæller Jesper Dahlgaard.
- Jeg tænker eksempelvis på, når de skal gå ind på Jobnet for at godkende cv og bekræfte jobansøgninger en gang om ugen. Det er nok ikke 50 procent, der starter med den del, siger han.
/ritzau/
