Konfus mand kører 35 kilometer imod trafikretningen

En ældre mand fra Vordingborg blev natten til onsdag stoppet ved Solrød, efter at han havde kørt 35 kilometer imod trafikken på motorvejen fra København.

- Vi får første gang en melding om ham klokken 03.02. Det er en af vores patruljevogne, der får ham stoppet hernede ved Solrød, siger vagtchef Lars Galaz fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Den 76-årige bilist havde taget fejl af datoerne og troede, at det var juleaften.

- Han var kørt til København for at besøge sin søn, fordi han troede, at det var juleaften. Men sønnen var ikke hjemme, så han beslutter sig for at køre tilbage til Vordingborg igen, hvor han var kommet fra, siger Lars Galaz.

Politiet har optaget rapport om sagen, men mandens kørsel i den forkerte retning på motorvejen skyldes muligvis, at han har haft en mindre hjerneblødning.

- Han er noget konfus og forvirret, da vi stopper ham. Han er blevet kørt til akutmodtagelsen på hospitalet. Det, vi hører derude fra, er, at han muligvis har haft en mindre hjerneblødning. Det skal lægerne nu udrede.

- Vi optager alligevel rapport. Det har vi pligt til. Så der kommer en form for efterspil, siger vagtchef Lars Galaz.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip