Krav om hurtigt regeringsindgreb i lærerkonflikten

02/04/2013 16:49

BNB

Nyheder
Skolelederforeningens formand, Anders Balle, tror heller ikke på et kompromis, mens konflikten raser, og han opfordrer derfor regeringen til hurtigt at gribe ind:»Få det gjort hurtigst muligt, så vi kan komme i gang med at lave almindelig, god skole igen. Det er alle parter bedst tjent med.«Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der er hovedorganisation for 81 faglige organisationer deriblandt DLF, kræver også et lynindgreb.»Det er en udsigtsløs konflikt, der nu bliver rullet ud, og det kan ingen være tjent med,« siger hun.Selv en af konfliktens absolutte hovedpersoner, DLFs formand, Anders Bondo Christensen, kommer med samme opfordring.»For hver dag lockouten kører, oplever man endnu større forbitrelse blandt de lockoutede. Når regeringen alligevel sidder med en masterplan om et regeringsindgreb, så gør det hurtigt for skolens skyld,« siger Anders Bondo Christensen, der for længst har opgivet håbet om en forhandlingsløsning. Han selv tror ikke, at han får en »åbenbaring«, og han tror ikke et sekund på, at kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler, ønsker et kompromis.Danskerne ser gerne en hurtig løsning på konflikten. Af en ny undersøgelse, som TNS Gallup har udført for Berlingske, fremgår det, at 45 procent af danskerne mener, at der skal gribes ind over for lockouten senest efter to uger. Modsat mener 34 procent af danskerne, at Folketinget slet ikke skal gribe ind.Ifølge Berlingskes oplysninger forventer regeringen heller ikke en forhandlingsløsning på konflikten. Regeringen har ikke en masterplan klar, men et indgreb efter cirka to uger er ikke usandsynligt. Et indgreb før det vil bære ved til rygterne om aftalt spil mellem KL og Finansministeriet. Samtidig kan et lynindgreb resultere i beskyldninger om angreb på den danske model. Omvendt vil en langtrukken affære resultere i umotiverede skolelærere, som efter konflikten skal bære en skolereform med flere timer og flere aktiviteter igennem. En lang konflikt vil også udløse store praktiske udfordringer, for eksempel med Folkeskolens Afgangsprøve.Flemming Ibsen, professor i arbejdsmarkedspolitik, peger på to uger, før et indgreb er sandsynligt.»Hvis parterne ikke kan lave et forlig, så nytter det ikke noget at lade konflikten køre i månedsvis, fordi det vil genere i hundredtusindvis af mennesker. Derfor vil regeringen med god grund kunne sige, at den situation er uholdbar. To uger er derfor passende, for hvis de allerede griber ind efter én uge, så virker det som aftalt spil, og så også som en provokation i forhold til den danske model.«Mens finansminister Bjarne Corydon (S) og Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke ikke i går ønskede at kommentere et eventuelt indgreb, håber SFs politiske ordfører Jonas Dahl fortsat på en aftale ved forhandlingsbordet.»Der kører en faglig konflikt, og den respekterer vi. Bare fordi der er varslet lockout fra den ene parts side, så er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan sætte sig til forhandlingsbordet. Jeg håber fortsat, at parterne finder en løsning,« siger Jonas Dahl.

Mest læste i dag

Skolelederforeningens formand, Anders Balle, tror heller ikke på et kompromis, mens konflikten raser, og han opfordrer derfor regeringen til hurtigt at gribe ind:

»Få det gjort hurtigst muligt, så vi kan komme i gang med at lave almindelig, god skole igen. Det er alle parter bedst tjent med.«

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der er hovedorganisation for 81 faglige organisationer deriblandt DLF, kræver også et lynindgreb.

»Det er en udsigtsløs konflikt, der nu bliver rullet ud, og det kan ingen være tjent med,« siger hun.

Selv en af konfliktens absolutte hovedpersoner, DLFs formand, Anders Bondo Christensen, kommer med samme opfordring.

»For hver dag lockouten kører, oplever man endnu større forbitrelse blandt de lockoutede. Når regeringen alligevel sidder med en masterplan om et regeringsindgreb, så gør det hurtigt for skolens skyld,« siger Anders Bondo Christensen, der for længst har opgivet håbet om en forhandlingsløsning. Han selv tror ikke, at han får en »åbenbaring«, og han tror ikke et sekund på, at kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler, ønsker et kompromis.

Danskerne ser gerne en hurtig løsning på konflikten. Af en ny undersøgelse, som TNS Gallup har udført for Berlingske, fremgår det, at 45 procent af danskerne mener, at der skal gribes ind over for lockouten senest efter to uger. Modsat mener 34 procent af danskerne, at Folketinget slet ikke skal gribe ind.

Ifølge Berlingskes oplysninger forventer regeringen heller ikke en forhandlingsløsning på konflikten. Regeringen har ikke en masterplan klar, men et indgreb efter cirka to uger er ikke usandsynligt. Et indgreb før det vil bære ved til rygterne om aftalt spil mellem KL og Finansministeriet. Samtidig kan et lynindgreb resultere i beskyldninger om angreb på den danske model. Omvendt vil en langtrukken affære resultere i umotiverede skolelærere, som efter konflikten skal bære en skolereform med flere timer og flere aktiviteter igennem. En lang konflikt vil også udløse store praktiske udfordringer, for eksempel med Folkeskolens Afgangsprøve.

Flemming Ibsen, professor i arbejdsmarkedspolitik, peger på to uger, før et indgreb er sandsynligt.

»Hvis parterne ikke kan lave et forlig, så nytter det ikke noget at lade konflikten køre i månedsvis, fordi det vil genere i hundredtusindvis af mennesker. Derfor vil regeringen med god grund kunne sige, at den situation er uholdbar. To uger er derfor passende, for hvis de allerede griber ind efter én uge, så virker det som aftalt spil, og så også som en provokation i forhold til den danske model.«

Mens finansminister Bjarne Corydon (S) og Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke ikke i går ønskede at kommentere et eventuelt indgreb, håber SFs politiske ordfører Jonas Dahl fortsat på en aftale ved forhandlingsbordet.

»Der kører en faglig konflikt, og den respekterer vi. Bare fordi der er varslet lockout fra den ene parts side, så er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan sætte sig til forhandlingsbordet. Jeg håber fortsat, at parterne finder en løsning,« siger Jonas Dahl.