En sådan kritik formulerer tidligere borgerlige ministre på Asiatisk Plads og formanden for Europabevægelsen over for Berlingske.
Samtidig er en ministerrokade ifølge en analyse fra ugebrevet A4 forestående. Vurderingen er, at Villy Søvndal (SF) er særligt udsat på den prestigefyldte post som udenrigsminister: Dels skal magtskiftet færdiggøres i SF. Dels har posten høj bytteværdi for partiet.
I mellemtiden er konsekvensen, at Danmark mister indflydelse, advarer Venstres tidligere udviklingsminister, Søren Pind (V).
»Det er et faktum, at det er enormt svært at få at vide, hvad regeringen mener udenrigspolitisk. Den er enormt tilbageholdende over for at melde en linje ud. Det betyder, at man bare laller rundt i stedet for at anlægge en strategisk betragtning for, hvordan vi kan flytte tingene i en positiv retning for Danmark,« siger Søren Pind og henviser til eksempelvis Syrien- og Palæstina-spørgsmålene.
Tidligere udenrigsminister Lene Espersen (K) beskriver regeringens udenrigs- og EU-politik som passiv. Samtidig er det i hendes øjne en fejl, at Danmark har ambassader i samtlige EU-lande og begrænset tilstedeværelse i andre lande, hvor Danmark har voksende handelsinteresse.
»Vi bliver nødt til at skære ned på antallet af ambassader i EU-lande. Vi kan også have fælles ambassader rundt omkring med Sverige og Finland. Og så kan vi bruge kræfterne mere aktivt andre steder for blandt andet at skabe stærkere handelspolitisk tilstedeværelse,« siger Lene Espersen.
Ambassaderne beskæftiger sig ikke længere kun med traditionel udenrigspolitik, udviklingsbistand og hjælp til danskere i nød, påpeger Erik Boel, lektor og landsformand for Europabevægelsen. Han betonede i en kronik i Berlingske i fredags, at ambassaderne i dag spiller en afgørende rolle for Danmarks velstand.
Ifølge tidsskriftet The Economist genereres 90 procent af verdens vækst 2012-2016 uden for Europa. I det lys mener Erik Boel, det er en fejl, at Danmark for eksempel kun har tre udsendte medarbejdere i Brasilien, som kan hjælpe med at åbne døre for det danske erhvervsliv.
»I øjeblikket hænger tingene ikke sammen. Jeg ved godt, at det lyder kedeligt med en udenrigskommission, men man er nødt til at gå det her efter i sømmene: Om udenrigsministeriet er skruet godt nok sammen med de mange ministre og kommandoveje,« siger Erik Boel og fortsætter:
»Desuden bør man se på den politiske vision. Den bør gentænkes. Og her bør oppositionen være med, for magten kan snart skifte.«
Enhedslistens udenrigsordfører, Christian Juhl (Ø), mener, at Udenrigsministeriets embedsmænd reelt lægger linjen. Og at Villy Søvndal bør slå i bordet.
»Jeg troede, at Villy Søvndals udenrigspolitik ville være en anden. Man kan skimte en lille forskel fra de borgerlige i forhold til Syrien og Mali. Men han ligger jo fladt ned for EU og venter altid på, at EU tager det første skridt,« siger Christian Juhl.
Kritikken er ifølge Villy Søvndal »noget af det mest indholdsløse, jeg nogensinde har hørt«. Han fremhæver Danmarks EU-formandskab, investering i Afghanistan, engagement i Mali, opbygning i Somalia, aktivitet i Arktis og vækststrategier på det kinesiske og andre markeder. Hvad angår Palæstina, opmuntrer regeringen den moderate del af det palæstinensiske selvstyre og kritiserer de israelske bosættelser som en hindring for fred. I forhold til Syrien kalder Søvndal sig simpelthen uenig med Søren Pind og Lene Espersen.
»Vi tror ikke, det er en god idé at levere våben til Syrien, for vi ved ikke, hvor de ender,« siger han.
Samtidig fremhæver udenrigsministeren konstruktionen på Asiatisk Plads som god og nødvendig. Målet er, at Danmark skal fylde mere i verden end under den tidligere borgerlige regering. Den hentede ifølge ministeren sin udenrigspolitik i det forrige årtusinde.
»Jeg vil sammenfatte kritikken sådan, at tomme tønder buldrer mest,« siger Villy Søvndal.
